Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Italiensvej 1, 2300 København

Her bliver du aldrig alene som sygeplejerske – faglig sparring, tryg oplæring og kollegaskab venter på dig

Er du en sygeplejerske, der ønsker at udvikle dine faglige kompetencer i et tværfagligt og dynamisk miljø? På Afdeling for Ældresygdomme på Amager Hospital får du mulighed for at arbejde med helheden omkring patienten; både det akutte, det kroniske, det sociale og det rehabiliterende. Her møder klinisk skarphed menneskelig omsorg med stor alsidighed i arbejdsopgaver og patientforløb. Vi ser vores speciale som et holdspil. Du bliver bindeleddet mellem fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger og andre faggrupper/sektorer, og det er netop samarbejdet, der giver de bedste resultater for vores komplekse ældre patienter og deres pårørende.

Du er altid i udvikling hos os

At blive en dygtig geriatrisk sygeplejerske er en løbende proces. Hver dag lærer du lidt mere om at aflæse små signaler, skabe tryghed, finde løsninger sammen med patient og pårørende og navigere i komplekse forløb. Det kræver tålmodighed, både med dig selv og med specialet. Til gengæld vokser du ind i en særlig faglighed med meningsfulde møder med mennesker, der har levet et helt liv.

Gennem målrettet faglig sparring, ugentlige oplæg, månedlige undervisningssessioner samt kurser og konferencer, holder vi fokus på, at du som sygeplejerske hele tiden udvikler dig. Derfor prioriterer vi årlige færdigheds- og simulationstræninger i geriatriske problemstillinger samt instrumentelle procedurer. Indenfor 2 års ansættelse tilbydes du geriatrisk specialekursus, og til erfarne sygeplejersker kan der suppleres med et kompetenceprogram med fokus på bl.a. klinisk lederskab.

Individuelt introforløb med gradvist stigende ansvar

Vi er opmærksomme på, at hver sygeplejerskes erfaring og behov er forskellige. Derfor tilrettelægger vi et individuelt introforløb over 2-3 måneder, hvoraf den første er helt udenfor normeringen. Dette giver dig mulighed for at opbygge rutine i specialet i dit eget tempo. Du vil få støtte fra din mentor, og du kan forvente et gradvist stigende ansvar. Oplæringen sker i et tæt samarbejde med dine kolleger, som altid er til rådighed for sparring og hjælp - hos os er du aldrig alene.

Se videoer fra afdelingen og mød dine kommende kolleger på Instagram (aeldresygdomme_amager) og hjemmeside: https://www.amagerhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/aeldresygdomme/blive-en-del-af/

Sammenhold og trivsel i hverdagen

Vi ved, at et godt arbejdsmiljø er afgørende for både faglig udvikling og personlig trivsel. Derfor lægger vi stor vægt på et stærkt kollegialt fællesskab og på at sikre, at du har den nødvendige balance mellem arbejde og fritid. Du får stor indflydelse på, hvilke vagtlag og timeantal, du skal arbejde.

Vi har timelønnede medarbejdere til at afløse ved aften-, natte- og weekendvagter, som betyder, at du som hovedregel kun skal arbejde hver tredje weekend.

En lattermild personalegruppe med høj faglighed

Vi er et team med forskellige baggrunde og erfaringer. Vi er nysgerrige på hinanden, vores patienter, men også på nye måder at arbejde på, og går gerne forrest i projekter. Vi er ordentlige og pligtopfyldende, og vi ved, at prioritering ofte er vigtigere end at få løst alle opgaver. Teknisk forståelse er en vigtig del af arbejdet, og vi sørger for, at du har mulighed for at videreudvikle disse kompetencer. Hos os får du både stærk faglighed, godt humør og kollegaer, der passer på hinanden.

Komplekse patientforløb med mulighed for faglig vækst

Vores ældre patienter har mange diagnoser og får meget medicin. Som geriatrisk sygeplejerske lærer du at skabe overblik og se helheden i det komplekse, samt finde de små detaljer, der kan ændre et helt patientforløb. Undervejs i behandlingen af indlæggelsesårsagen, er et fælles mål at støtte vores skrøbelige patienter i at bevare mest muligt af deres livskvalitet - og her opdager du, hvor stor en forskel, du gør.

Sådan søger du

Du kan vælge at sende en klassisk ansøgning gennem vores system. Alternativt kan du kontakte os telefonisk, hvor vi kan aftale, at du besøger os til en snak og evt. følges med en kollega i plejen et par timer. Vi ønsker på den måde at skabe rammerne for, at vi hurtigt får en fornemmelse af hinanden, og du står tilbage med et reelt billede af, om jobbet er det rette for dig.

Vi glæder os til at høre fra dig og håber at få dig med på holdet, hvor du kan fortsætte din faglige udvikling som sygeplejerske i et professionelt og støttende miljø.

Ring til assisterende oversygeplejerske Line Vinther tlf. 2057 3174 eller oversygeplejerske Lars Ravn tlf.

2464 0318 for at høre mere om jobmulighederne eller aftale et besøg senest 26. januar 2026 kl. 8.

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Kontaktperson
    Lars Ravn
    lars.ravn@regionh.dk
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265962
  • Quick-nr.
    485241
  • Indrykningsdato
    16-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København
  • Kontaktperson
    Lars Ravn
    lars.ravn@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265962
  • Quick-nr.
    485241
  • Indrykningsdato
    16-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du vores nye kollega på infektionsmedicinsk afdeling?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
15-12-2025

Ansøgningsfrist
04-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv en del af Barslesafsnittet på Herlev Hospital – vi søger sygeplejersker og jordemødre

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
08-12-2025

Ansøgningsfrist
01-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være en del af os? Sygeplejerske søges til Kontaktcenter

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
28-12-2025

Ansøgningsfrist
05-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ambulatorium for hjerte- og lungesygdomme, Hjertecentret

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
07-11-2025

Ansøgningsfrist
19-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutteam – Vil du gøre en forskel, når det gælder?

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
19-12-2025

Ansøgningsfrist
14-01-2026