Region Hovedstaden
Ullasvej 8, 3700 Rønne
Bliv Bornholms Hospitals næste operationssygeplejerske
Nu har du muligheden for at blive en del af fællesskabet på operationsafsnittet. Vi søger dig som brænder for kirurgien og den tekniske sygepleje.
Hos os får du en grundig oplæring ved hjælp af kompetencekort, du bliver fulgt af en vejleder og mentor. Desuden får du en supervisionsordning og en basisuddannelse på Københavns Professionshøjskole.
Operationsteamet består af generalister, som blandt andet varetager elektive og akutte indgreb, indenfor ortopædi, gynækologi, urologi, parenkymkirurgi, endoskopi samt subspecialer som øjne og ØNH. Vi deltager desuden ved traumekald i akutmodtagelsen.
Du bliver en del af en ambitiøs kollegagruppe der signalerer engagement, professionalisme, faglighed og udvikling. Der er et godt kollegialt fællesskab med teamspirit, bred erfaring, og vi brænder for operationssygeplejen.
Stillingen er på 37 timer og vil være i dagvagt udenfor normering, de første ca. 5-6 måneder som uerfaren operationssygeplejerske. Efter 1 år kan man søge om nedsat tid. Du vil få en grundig introduktion til arbejdet og til vores afdeling, inden du kommer til at indgå i vores vagtberedskab.
Sætter du pris på at kunne koncentrere dig om én patient ad gangen? Så er det nu du skal søge hos os.
Vi kan tilbyde:
- En ambitiøs afdeling, hvor du sammen med dine kollegaer og samarbejdspartnere er omdrejningspunktet for et godt operationsforløb og en god oplevelse for patienten.
- Erfarne og engagerede kollegaer, der altid står klar med sparring og en hjælpende hånd.
- En individuel introduktion til afdelingen og hospitalet, tilpasset dine kompetencer, hvor du er tilknyttet en mentor og er udenfor normeringen så der er plads til at være ny.
- En afdeling, hvor der i dagligdagen, er plads til humor og hvor vi sætter pris på hinandens forskelligheder fagligt og personligt.
Vi forventer:
- At du i handling sætter patienten i centrum og giver patienten muligheden for at være medbestemmende.
- At du kan agere professionelt, tillidsfuldt og tage ansvar og ser gerne at du har tæt på 2 års klinisk erfaring.
- At du har en positiv indstilling og tilgang til hverdagen, er motiveret for at lære vores arbejdsgange at kende og har en lyst til at være med til at videreudvikle afdelingen.
- At du er fleksibel, vedholdende og god til at samarbejde internt og på tværs af faggrupper og afdelinger.
- At du er med til at holde arbejdsglæde og trivsel oppe hos dig selv og dine kollegaer.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, håber vi på at få en motiveret ansøgning fra dig.
Hospitalet kan i en kortere periode hjælpe med bolig.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse Oversygeplejerske Christina Nauja Brogaard på telefon 38 67 13 51.
Det er et krav, at du har dansk autorisation som sygeplejerske. Bemærk at dette ikke er en evalueringsstilling.
Du er meget velkommen til at besøge og følge os en dag, så du kan få et indblik i vores afsnit og arbejde.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Ansøgningsfrist: 18. januar 2026
Ansøgning, CV, autorisation og dokumentation for relevant erfaring, sendes via link.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 4
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital -
Kontaktperson
Christina Nauja Brogaard
christina.nauja.brogaard@regionh.dk - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266051 - Quick-nr.
485414 - Indrykningsdato
18-12-2025 -
Ansøgningsfrist
18-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne -
Kontaktperson
Christina Nauja Brogaard
christina.nauja.brogaard@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266051 - Quick-nr.
485414 - Indrykningsdato
18-12-2025 -
Ansøgningsfrist
18-01-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til psykiatrisk intensivt døgnafsnit – vær med fra starten
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
18-12-2025Ansøgningsfrist
11-01-2026 -
Behandler til Akut-team på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center – gør en forskel for børn og unge
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
04-12-2025Ansøgningsfrist
16-01-2026 -
Behandler til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse ved Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
18-12-2025Ansøgningsfrist
18-01-2026 -
Er du god til at kigge mennesker dybt i øjnene og samtidig give dem den tryghed og omsorg, de har brug for - også bag masken?
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
22-12-2025Ansøgningsfrist
16-01-2026 -
To sygeplejersker til delestilling i Teamet for hjemmebehandling og i afdelingen
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
22-12-2025Ansøgningsfrist
26-01-2026