Region Syddanmark
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
Kollega til OPUS i Lokalpsykiatri Odense - Bliv en del af et tværfagligt fællesskab og gør en forskel for unge voksne med debuterende psykose
Har du lyst til at arbejde tæt på patienterne i et opsøgende og tværfagligt OPUS-team? Motiveres du af relationsarbejde, selvstændighed og tæt samarbejde i et fagligt stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter.
En af vores kollegaer i OPUS har fået orlov, og vi søger derfor en engageret kollega til et vikariat på ét år med opstart 1. marts 2026.
Vikariatet er en oplagt mulighed for dig, der ønsker erfaring inden for ambulant psykiatri og opsøgende arbejde – og som ser et vikariat som en mulig indgang til en fast stilling.
Om OPUS
OPUS er et toårigt, ambulant behandlingstilbud til unge i alderen 18–35 år med debuterende psykosesymptomer eller andre symptomer inden for psykosespektret. Behandlingen er recovery-orienteret, struktureret og tager udgangspunkt i en kognitiv-adfærdsterapeutisk tilgang.
I Odense består OPUS af to teams placeret i Lokalpsykiatrien. Vores medarbejdergruppe er tværfaglig og rummer sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeut, overlæger, peermedarbejdere, sekretærer og psykolog. Vi er optaget af udvikling og arbejder aktuelt med at implementere et integreret behandlingstilbud til patienter med samtidig misbrug i tæt samarbejde med den øvrige lokalpsykiatri.
Dine opgaver
Som primærbehandler får du en central rolle i forløbene, hvor relationsarbejde og koordinering går hånd i hånd. Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Varetage individuelle samtaler med patienter – både i OPUS, ved hjemmebesøg, online og dér, hvor patienten ønsker at mødes
- Planlægge og følge op på det toårige behandlingsforløb med udgangspunkt i OPUS-modellen
- Indgå i samarbejde med sengeafsnit, jobcenter, socialforvaltning og socialpsykiatriske tilbud
- Bidrage til undervisning og gruppetilbud for patienter og pårørende
- Sikre pårørendeinddragelse som en naturlig del af behandlingen
Vi søger en kollega, der:
- Er uddannet sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut eller fysioterapeut
- Har psykiatrisk erfaring eller en stærk motivation for at arbejde med alvorlige sindslidelser – gerne med interesse for psykoseområdet og ambulant psykiatri
- Har erfaring med kognitive behandlingsformer og/eller Motivational Interviewing (MI)
- Arbejder fleksibelt, selvstændigt og struktureret med ansvar for egne patientforløb
- Har en assertiv tilgang og blik for kontaktfastholdelse
- Trives i et tværfagligt samarbejde og er nysgerrig på sparring og videndeling
- Har gode pædagogiske evner og stærke samarbejdskompetencer
- Er fagligt velfunderet og tryg ved brug af IT, elektronisk journalføring og digital kommunikation
- Har gyldigt kørekort, da patientkontakten foregår på store dele af Fyn og øerne
Det med småt
Stillingen stiller høje følelsemæssige krav, og du skal kunne balancere nærhed og professionel distance i det terapeutiske arbejde.
Du får base på et fælleskontor. Det betyder, at der kan være støj og afbrydelser, men også et godt kollegialt fællesskab med fokus på et godt arbejdsmiljø og hinandens trivsel.
Vi arbejder i en organisation i løbende forandring - så fleksibilitet og udviklingsparathed er en nødvendighed.
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for unge voksne i en sårbar livssituation
- Et engageret og fagligt stærkt team med fokus på tværfaglighed og samarbejde
- En struktureret introduktion med mentorstøtte fra en erfaren kollega
- Gode muligheder for faglig sparring, supervision, undervisning og kompetenceudvikling
- Et afvekslende job med stor grad af selvstændighed i planlægningen af din arbejdsdag
Med afsæt i 10-års planen for psykiatrien forventes de ambulante og udgående funktioner at styrkes yderligere i de kommende år. Et vikariat i OPUS kan derfor være en god mulighed for at opbygge specialiseret erfaring og potentielt bane vejen for en fast stilling.
Hør mere
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til oversygeplejerske Jimmy Caspersen på 21 93 64 58
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning i henhold til gældende overenskomst og aftalen om lokal løndannelse, hvorfor den endelige lønansættelse sker på baggrund af forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vikariatet er på 37 timer med forventet opstart 1. marts 2026.
Varighed: 1 år.
Ansøgningsfrist:
Mandag den 12. januar 2026.
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 21. januar 2026
Bliver du i tvivl om, hvad psykiatrisk sygepleje er?
Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre hvordan der arbejdes med Psykiatrisk sygepleje når man er ansat som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre hvad Psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kollegaer og studerende.
Læs mere her
Sygeplejefaglig referenceramme - en ramme for psykiatrisk sygepleje (psykiatrienisyddanmark.dk)
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense -
Kontaktperson
Ida Rasmussen
Ida.rasmussen3@rsyd.dk - Adresse
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
234544 - Quick-nr.
485663 - Indrykningsdato
19-05-2025 -
Ansøgningsfrist
12-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense - Adresse
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Ida Rasmussen
Ida.rasmussen3@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
234544 - Quick-nr.
485663 - Indrykningsdato
19-05-2025 -
Ansøgningsfrist
12-01-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
COPA - Har du lyst til noget nyt? Så grib muligheden og bliv opvågningssygeplejerske!
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
03-12-2025Ansøgningsfrist
04-01-2026 -
Neurologisk sengeafsnit søger sygeplejerske - vi har høj faglighed, akut sygepleje og stærkt kollegialt sammenhold
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
22-12-2025Ansøgningsfrist
18-01-2026 -
Sygeplejerske søges til fast stilling i P3, Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart | Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
SygeplejerskeOpslået
17-12-2025Ansøgningsfrist
18-01-2026 -
Sygeplejerske til serviceorienterede ad hoc opgaver på Hjertesygdomme, Esbjerg Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
19-12-2025Ansøgningsfrist
26-01-2026 -
Er du vores nye sygeplejerske? Bliv en del af MS-teamet i M/FAM og oplev variationen i arbejdet med både akutte patienter og specialiseret palliation
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
SygeplejerskeOpslået
19-12-2025Ansøgningsfrist
12-01-2026