Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Sygeplejersker søges til nyetableret akuttelefon for psykiatri i Region Sjælland

Vil du være med til at udvikle og implementere et nyt psykiatrifagligt telefonisk tilbud under akut beredskabet med høj faglighed, der kan give borgerne den rette hjælp og vejledning hele døgnet? Vi du være med til at udvikle samarbejdet mellem psykiatri og somatik i akutberedskabet? Og har du mod på at udvikle din psykiatrifaglighed inden for telefonisk triage og visitation?  Så er denne faste stilling som sygeplejerske på den psykiatriske akuttelefon måske noget for dig.

Om akutpsykiatrien i Region Sjælland:

Akutpsykiatrien i Region Sjælland er i dag delt på tre matrikler, henholdsvis PAM Slagelse, PAM Roskilde og PAM Vordingborg. Den nye psykiatriske akuttelefon, der er en del af 10-årsplanen for bedre psykiatri, kommer til at udgøre en fjerde matrikel, fordi den samplaceres med 112 og lægevagt på Næstved Sygehus. Organisatorisk vil den psykiatriske akuttelefon hører til under Psykiatrien Syd.

Den psykiatriske akuttelefon og den nyoprettede funktion som akutpsykiatrisk koordinator skal sikre fagligt kvalificeret triagering og visitation af borgere der henvender sig telefonisk med akutte eller subakutte psykiatriske problemstillinger hele døgnet på alle ugens dage.

Du skal derfor påregne at deltage i vagter, således at den samlede vagtbelastning deles fornuftigt sygeplejerskerne imellem.

Dine opgaver

Du kommer til sammen med den akutpsykiatriske koordinator at spille en vigtig rolle i den sidste del af projektarbejdet med at udvikle og implementere den psykiatriske akuttelefon og rollen som akutpsykiatrisk koordinator (APK). Psykiatritelefonen skal gå i drift medio 2026, og du vil få en vigtig rolle i forhold til:

  • Udarbejdelse af bl.a. triageringsværktøj og retningslinjer for akuttelefonen
  • Etablering af en kvalitetsorganisation omkring akuttelefonen.
  • Opdyrke og udvikle samarbejdet med hele psykiatrien og akutberedskabet på AMK

Ved besvarelse af borgernes opkald skal der hurtigt etableres en kommunikativ relation, hvori du løbende spørger, lytter og vurderer hvad den bedst mulige løsning er i den enkelte situation. Via en struktureret risikovurdering og symptomafdækning, spiller du en central rolle i opgavehåndteringen og for borgeren, som kan være i psykisk forpint, i affekt eller på andre måder have brug for hjælp til komplekse problemstillinger af både social, psykiatrisk og somatisk karakter.

På baggrund af risikovurdering og det aktuelle symptombillede beslutter du hastegrad af hjælp, og visitere borgeren til det relevante akutpsykiatriske tilbud. I akutte tilfælde, hvor der er brug for ambulance, sikrer du at ambulance personalet er informeret om borgerens tilstand og eventuelle risici i forbindelse med opgaven.

I forbindelse med 112 opkald, hvor der er komplekse psykiatriske problemstillinger på spil, understøtter du 112 personalet og det øvrige akutberedskab med din psykiatrifaglighed.

Vi søger sygeplejersker som:

  • Brænder for udvikling af det akutpsykiatriske område og integration mellem psykiatri og somatik i sundhedsberedskabet
  • Har klinisk erfaring og triageuddannelse fra akutpsykiatrisk afdeling, og meget gerne specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
  • Er nysgerrig på de andre fagligheder, myndigheder og NGO’er, som akuttelefonen kommer til at have samarbejde med
  • Har mod på at udvikle sin psykiatrifaglighed inden for telefonisk kontakt
  • Trives med at arbejde i en beredskabsfunktion, hvor tværfaglighed og samarbejde er nødvendigt for at hjælpe borgere med akutte og subakutte problemstillinger bedst muligt.

Vi tilbyder

  • En stilling, hvor du kan være med til at skabe rammerne fra starten
  • En unik mulighed for at få indflydelse på et nyetableret tilbud
  • Kompetenceudvikling inden opstart af akuttelefonen medio 2026
  • Vi rekrutterer løbende sygeplejersker, så der er mulighed for ansættelse før akuttilbuddet går i luften, så her vil der være behov for deltagelse i udarbejdelse af diverse retningslinjer, arbejdsgangsbeskrivelser i samarbejde med oversygeplejersken
  • Stor mulighed for indflydelse i planlægningsfasen
  • Muligheden for at bringe psykiatrifagligheden i spil i en tværfaglig sammenhæng

Vil du vide mere, så kan du kontakte Chefsygeplejerske Mia Hesselberg på 51 51 23 14

Ansøgningsfrist den 22. januar 2026

Samtaler forventes afholdt den 27. januar 2026 men der vil være løbende rekruttering.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Mia Hesselberg
    mihn@regionsjaelland.dk
    51 51 23 14
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    048308
  • Quick-nr.
    485680
  • Indrykningsdato
    23-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Psykiatrien
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Mia Hesselberg
    mihn@regionsjaelland.dk
    51 51 23 14
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    048308
  • Quick-nr.
    485680
  • Indrykningsdato
    23-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Weekendvagt hver 6. uge - Sygeplejerske til kirurgisk afdeling i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
18-12-2025

Ansøgningsfrist
18-01-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Klinisk sygeplejespecialist med gastroenterologisk og reumatologisk erfaring søges til Medicinsk Sengeafsnit 6, SUH Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
16-12-2025

Ansøgningsfrist
18-01-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bioanalytiker/sygeplejerske/anden sundhedsfaglig uddannelse søges til donortapningen i Køge/Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
05-12-2025

Ansøgningsfrist
08-01-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Medicinsk Akutafsnit (MAA), Slagelse Sygehus

Slagelse Sygehus  |  Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
19-11-2025

Ansøgningsfrist
25-01-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med psykiatrisk erfaring søges til Kofoedsminde, Rødbyhavn

Socialområdet Kofoedsminde  |  Højbovej 9, 4970 Rødby
Sygeplejerske

Opslået
12-12-2025

Ansøgningsfrist
15-01-2026