Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Vi søger endnu en sygeplejerske til vores endokrinologiske sengeafsnit
Sygeplejerske til Hormon- og stofskiftesygdomme, sengeafsnit 1
Vi opnormerer, og mangler dig som sygeplejerske, der brænder for det medicinske speciale til vores velfungerende sengeafsnit indenfor endokrinologien.
Er du sygeplejerske med lyst til at blive en del af et velfungerende sengeafsnit, hvor vi sætter faglig udvikling, fællesskab og samarbejde højt? Vi er stolte af det tværfaglige samarbejde med vores læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialsygeplejesker, diætister, hospitalspræster, sekretærer, vores 2 kliniske sygeplejespecialister og diverse dygtige ressourcepersoner. Så læs med her!
Velkommen til Hormon- og Stofskiftesygdomme
Vi åbner op til flere sengepladser og har mulighed for at ansætte ind i vores skønne sengeafsnit. Som basissygeplejerske får du en god og tryg onboarding af vores erfarende og pædagogiske mentor, samt enkelte dage med vores kliniske sygeplejespecialister, for at komme godt rundt om vores arbejdsgange samt den fundamentale og specialiserede sygepleje i vores daglige praksis.
Du kan se frem til en spændende hverdag på et medicinsk sengeafsnit præget af en høj faglighed og et stærkt sammenhold. Du vil som vores nye sygeplejerskekollega møde stor diversitet i patientforløbene - lige fra den ældre, komplekse medicinske patient, til den yngre indlagte med f.eks. nyopdaget diabetes, ketoacidose eller svær spiseforstyrrelse.
Du kan forvente et højt flow på tværs af sektorer og patienter, der ofte er komplekse og multisyge. Vi brænder for vores speciale og kombinerer derfor vores grundlæggende sygeplejekompetencer med højt specialiseret behandling, som altid er forenelighed med vores mission om at have patienten i centrum. Vi planlægger og udfører vores sygepleje ud fra begrebsrammen ”Fundamentals of Care” og prioriterer derfor den relationelle og personorienterede sygepleje.
Du vil selv udvikle færdigheder indenfor både den grundlæggende, instrumentelle, komplekse, samt akutte sygepleje. Vi er et stærkt team af både nyuddannede og erfarne sygeplejersker, samt social- og sundhedsassistenter.
Tilsammen deler vi en holdning om, at faglig sparring, hjælpsomhed og ikke mindst respekt og fællesskab er omdrejningspunktet for at alle er trygge på arbejdspladsen. Dette sikrer vi gennem daglige fælles refleksioner, time-outs og dannelse af makkerpar i plejen.
Vi tilbyder
-
8 ugers introduktionsprogram uden for normeringen.
-
Erfaren mentor og sparringspartner under introduktionen.
-
Opfølgende trivselssamtaler med mentor og oversygeplejerske.
-
Et struktureret og lønbaseret kompetenceudviklingsprogram efter endt oplæringsperiode.
-
Kursus: ”Endokrinologisk specialekursus”.
-
Dygtige og hjælpsomme kollegaer at sparre med i alle vagtlag.
-
Løbende kompetenceudvikling med kliniske sygeplejespecialister.
-
Medindflydelse på vagtplan, hvor work/life-balance tilgodeses.
-
En synlig og nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderudvikling og arbejdsmiljø.
-
En afdelingskultur præget af sammenhold, faglighed og solidt teamwork på tværs af faggrupper.
Om dig
-
Du er interesseret i at være en del af et fællesskab, der værner om samarbejdet, hvor vi løfter i flok.
-
Du kan sige til og fra og anerkender vigtigheden i en god tone og professionel adfærd.
-
Du er entusiastisk og ønsker at bidrage til et fagligt udviklende og dynamisk miljø.
Du ønsker desuden at være på en afsnit med en åben spørgekultur, en synlig og medmenneskelig ledelse og et arbejdsmiljø præget af fælles refleksion, konstant læring og udvikling, hvor holdånd og godt kollegaskab er vigtige parametre at synliggøre. Du er afklaret omkring varierende arbejdstider og ser det som en naturlighed at arbejde i skiftende vagter i 3 holdskift, men vi prioriterer muligheden for at arbejde dag/aften eller dag/nat. Stillingen er som udgangspunkt på 32 - 37 timer ugentligt med indflydelse på vagtplanlægningen ift. egne ønsker i Loop. Derudover vil du indgå i et fast weekendrul hver 3. weekend.
Du er mere end velkommen til at besøge os til en uforpligtende kop kaffe eller te og høre mere om stillingen. Kontakt oversygeplejerske Kristina Kofod på kristina.michelle.kofod@regionh.dk og aftal nærmere eller søg stillingen via linket til højre. Der er ansøgningsfrist den 20.02.2026 og ansættelsessamtaler holdes løbende i januar/februar måned.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Kristina Michelle Kofod
kristina.michelle.kofod@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266783 - Quick-nr.
487083 - Indrykningsdato
30-01-2026 -
Ansøgningsfrist
20-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Kristina Michelle Kofod
kristina.michelle.kofod@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266783 - Quick-nr.
487083 - Indrykningsdato
30-01-2026 -
Ansøgningsfrist
20-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bliv operationssygeplejerske der, hvor faglighed, specialisering og samarbejde mødes
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
03-02-2026Ansøgningsfrist
17-02-2026 -
Sygeplejerske: Vil du være med til at tilrettelægge og kvalitetssikre akutpsykiatrisk sygepleje?
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
11-02-2026Ansøgningsfrist
25-02-2026 -
Ambulant sygeplejerske til ældrepsykiatrisk team i Hillerød
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
16-02-2026Ansøgningsfrist
08-03-2026 -
Sygeplejersker til vores helt unikke i tværsektorielle fællesteam – en del af psykiatrisk gadeplansteam
Psykiatrisk Center Amager | Gl. Kongevej 33, 1610 København
SygeplejerskeOpslået
29-01-2026Ansøgningsfrist
20-02-2026 -
Vil du have klipper, kirurgi og kun én patient ad gangen? Bornholm kalder på den næste aspirant indenfor operationssygeplejen.
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
02-02-2026Ansøgningsfrist
17-02-2026