Region Hovedstaden
H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndby
Ergoterapeut til OPUS på Psykiatrisk Center Glostrup - Vil du skabe tryghed, sammenhæng og kvalitet for patienten?
Søger du nye udfordringer, hvor tværfagligt samarbejde er i fokus? - og vil du være en del af et fællesskab, hvor vi gør en forskel for unge med en psykose eller psykoselignende symptomer?
Så læs med her!
Hvad er OPUS?
OPUS er et 2-årigt intensivt behandlingstilbud for unge i alderen 18-35 år debuteret med psykose indenfor F.2 området. Hos os er kontaktpersonsfunktionen det bærende element i behandlingsrelationen. Du kommer til at arbejde med kognitive adfærdsterapeutiske principper som en del af samarbejdet med patienten, kombineret med medicin og andre relevante psykosociale tiltag. Vi har også en udkørende og opsøgende funktion.
Du indgår i et kompetent tværfagligt team bestående af overlæge, sekretær, psykologer, sygeplejersker, recovery mentor og socialrådgivere. Vi er en del af et OPUS hus bestående af tre teams, som alle har samme ledelse. Det giver en hel unik mulighed for inspirerende mono- og tværfagligt samarbejde og sparring på tværs i huset.
Din rolle som ergoterapeut i OPUS
Du bliver kontaktperson for en gruppe af teamets patienter og deres pårørende. En del af dit arbejde som kontaktperson er i høj grad samtalebåret og relations baseret.
Vi tilbyder en opsøgende og intensiv intervention til patienterne, hvor du skal samarbejde med mange instanser. Behandlingen indbefatter også gruppebehandling og pårørendesamarbejde, som du koordinerer med de andre elementer i den helhedsorienterede psykiatriske indsats. Sammen med en kollega skal du være gruppeleder i én eller to behandlingsgrupper.
Dine opgaver vil bl.a. være at;
• varetage den terapeutiske behandling
• vurdere behov for og effekt af medicinsk behandling i samråd med teamets læger
• undervise patienter og pårørende i symptomer og mestringsstrategier, individuelt og i gruppe
• klæde dine kolleger på i forhold til din aktuelle monofaglige viden, samt indhente viden om de andre fagområder hos dine kolleger.
Hvad tilbyder vi?
- Spændende udfordringer, som vil appellere til din faglighed og kreativitet som ergoterapeut. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor faglig udvikling og udveksling driver det daglige arbejde.
- Trygheden til at udtrykke faglig tvivl og blive klogere i fællesskab er helt central. Her er et godt arbejdsmiljø og vi har en uhøjtidelig og venskabelig omgangsform. Vi har fælles faglige og sociale arrangementer for medarbejderne i huset.
- Et personligt tilrettelagt intro-forløb: Du får grundig introduktion tilpasset dine behov, så du kommer godt fra start.
- Fokus på din udvikling – Vi har fast ugentlig konference, supervision og løbende undervisningstilbud for alle OPUS-teams i Regionen.
- Engagerede og aktive kolleger, der altid er der for at give en hjælpende hånd. Der bliver rig mulighed for faglig inspiration, sparring og samarbejde
Hvad er vores forventninger til dig?
Du har gerne psykiatrisk erfaring, derudover forventer vi, at du kan sætte flueben ved følgende:
- Du har lyst til at indgå i et engageret team med højt fagligt niveau. – og du har fokus på egen monofaglighed i det tværfaglige samarbejde.
- Du er empatisk og har gode samarbejdsevner.
- Du har lyst til at indgå i en faglig rolle, hvor relations arbejdet og nærvær med patienten er et centralt element.
- Du er god til at bevare overblikket og prioritere opgaverne.
- Er interesseret i specialet og ansvarsbevidst.
- Du har en fleksibel indstilling og tager aktivt del i nye løsninger/arbejdsopgaver.
Vi glæder os til at invitere en ny kollega ind i vores fællesskab.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse 1. maj 2026 eller efter aftale.
OPUS PC Glostrup ligger på H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndby, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning senest den 8. marts 2026. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 11-12.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os og møde dine kommende kolleger er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Thomas Axel Madsen på tlf. 27 22 99 24 eller chefsygeplejerske Kirsten Tofterup på tlf. 30 58 77 97.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Læs mere om OPUS her http://www.opus-kbh.dk/forside/
Pr. 1. januar 2026 er Psykiatrisk Center Glostrup en del af Amager Hvidovre Hospital.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Thomas Axel Madsen
thomas.axel.madsen@regionh.dk - Adresse
H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndby - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267090 - Quick-nr.
487778 - Indrykningsdato
16-02-2026 -
Ansøgningsfrist
08-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndby -
Kontaktperson
Thomas Axel Madsen
thomas.axel.madsen@regionh.dk - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267090 - Quick-nr.
487778 - Indrykningsdato
16-02-2026 -
Ansøgningsfrist
08-03-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bliv ergoterapeut i en aktivitetsbaseret retspsykiatri og få et stort fagligt netværk
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
ErgoterapeutOpslået
13-02-2026Ansøgningsfrist
02-03-2026 -
Psykoterapeut eller Psykolog til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
ErgoterapeutOpslået
13-02-2026Ansøgningsfrist
02-03-2026 -
Fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver søges til primærbehandlerfunktionen i OPUS-team på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Milnersvej 35B, 3400 Hillerød
ErgoterapeutOpslået
26-01-2026Ansøgningsfrist
18-02-2026 -
Ergoterapeut til styrkelse af sanseintegrationsbehandling på almene døgnafsnit i Helsingør, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Nordsjællands Hospital | Esrumvej 143, 300 Helsingør
ErgoterapeutOpslået
03-02-2026Ansøgningsfrist
28-02-2026