Region Hovedstaden
Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
KLINISK SYGEPLEJESPECIALIST TIL AFDELING FOR INTENSIV BEHANDLING AF NYFØDTE OG MINDRE BØRN PÅ RIGSHOSPITALET
Juliane Marie Centret
Vil du arbejde med udvikling af en klinisk evidensbaseret sygepleje inden for højt specialiseret intensiv neonatalogi og pædiatri?
Da flere af vores nuværende kliniske sygeplejespecialister har fået nye opgaver rettet mod forskning, søger vi en klinisk sygeplejespecialist med særligt ansvar for kvalitet og patientsikkerhed, sammenhængende forløb samt dokumentation.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse pr. 1. maj 2026 eller efter aftale.
Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en del af afdelingens faglige udviklings- og forskningsmiljø, som består af kliniske sygeplejespecialister og forskere/ph.d.-studerende, der arbejder med udvikling af sygeplejen og klinisk forskning i tæt samarbejde med sygeplejerskerne og sygeplejeledelsen. I fællesskab arbejder vi med udvikling og implementering af evidensbaseret sygeplejepraksis og understøtter herigennem den faglige ledelse i afdelingen. Herudover bidrages der til afdelingens uddannelsesmiljø gennem et struktureret kompetenceudviklingsprogram, hvor specialuddannelsen i intensiv sygepleje tilbydes til alle afdelingens sygeplejersker.
Du får en central rolle inden for kvalitet og patientsikkerhed, hvor arbejdet med utilsigtede hændelser og patientsikkerhedskultur bliver dit område i et tværfagligt samarbejde. Ligeledes indgår du i et tværfagligt team med ansvar for dokumentation. Som redaktør får du ansvar for koordinering af afdelingens lokale dokumenter i VIP (Vejledninger, Instrukser og Politikker), og du får et organisatorisk ansvar for at sikre sammenhængende patientforløb med udgangspunkt i afdelingens værdier og rammer for familiecenteret pleje og - behandling. Både eksternt og internt på Rigshospitalet vil du indgå i relevante fora og netværk af kliniske sygeplejespecialister.
OM AFDELINGEN
Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn er Danmarks største og højest specialiserede neonatalafdeling (niveau IV) med integreret NICU- og PICU-funktion og med plads til 27 børn og deres familier. Vi er specialister i pleje og behandling af ekstremt for tidligt fødte børn, intensiv behandling af syge nyfødte samt præ- og postoperativ behandling af nyfødte børn med medfødte misdannelser. Vi varetager desuden ECMO-behandling (Extra Corporeal Membrane Oxygenation) samt intensiv pleje og behandling af børn op til 2 år. Vi har et transporthold, som henter kritisk syge børn til Rigshospitalet fra landets øvrige hospitaler samt fra Færøerne og Grønland.
Afdelingen er NIDCAP certificeret (Newborn Individualized Developmental Care and Assesment Program), og er fungerende NIDCAP-trænings- og udviklingscenter.
Vi arbejder tværfagligt ud fra familiecentrerede principper i et tæt partnerskab med forældre og familier. Forældre er en integreret og helt naturlig del af sygeplejen og behandlingen af vores patienter.
I slutningen af 2027 flytter afdelingen ind i den nye hospitalsbygning: Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide, som vil danne de fysiske rammer om fremtidens børn, unge, gravide og deres familier på Rigshospitalet.
Vi har mere end 200 ansatte i afdelingen, heraf omkring 140 sygeplejersker, læger, sekretærer, bioanalytikere og serviceassistenter.
VI SØGER EN KLINISK SYGEPLEJESPECIALIST SOM
- Medvirker aktivt til implementering af gældende strategier og kvalitetsmål
- Indgår i arbejdet med at forankre Rigshospitalets Ambition for sygepleje: Tryghed under sygdom
- Arbejder klinisk og bidrager derigennem til udvikling og implementering af evidensbaseret sygeplejepraksis inden for praksisdisciplinen
- Varetager faglig vejledning og supervision af sygeplejersker i klinisk praksis og i forbindelse med specialuddannelsen i intensiv sygepleje
- Opsøger og arbejder systematisk med kliniske problemstillinger og indgår i forsknings- og udviklingsaktiviteter på relevant niveau
VI FORVENTER AT DU HAR
- Master- eller kandidatuddannelse indenfor fagområderne
- Interesse for det intensive felt og gerne Specialuddannelsen i intensivsygepleje
- Klinisk erfaring indenfor neonatalsygeplejen
- Stort overblik og evne til at prioritere samt arbejde struktureret
- Et stærkt organisatorisk blik og kan balancere i at arbejde meget selvstændigt og i teams
- Gode formidlingsevner og veludviklede pædagogiske kompetencer
- Stærke samarbejdskompetencer og er tydelig og præcis i din argumentation
- Den familiecentrerede tilgang som en del af din faglige identitet i sygeplejen til indlagte børn og deres familier
VI TILBYDER
- Et spændende miljø, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen
- Et dynamisk og tæt samarbejde med afdelingens øvrige kliniske specialister, forskere og oversygeplejersker
- En kultur som anvender og arbejder med psykologisk tryghed og feedback
På Rigshospitalet er vi sammen om vagtarbejdet. Arbejdstiden vil primært være i dagtid, med weekendvagt hver 3. weekend og fremmøde på 4 helligdage årligt.
Som klinisk sygeplejespecialist refererer du til chefsygeplejersken.
HAR DU SPØRGSMÅL TIL STILLINGEN?
Du er velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Sanne Allermann Beck,
tlf.: (+45)35450931, mail: Sanne.Allermann.Beck@regionh.dk
På Instagram og LinkedIn kan du få et indtryk af vores arbejde hos børn og familier.
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/neonatalrigshospitalet/
Instagram:https://www.instagram.com/neonatal_rigshospitalet/
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 15. marts. 2026.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 12.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Sanne Allermann Beck
Sanne.Allermann.Beck@regionh.dk - Adresse
Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267094 - Quick-nr.
487791 - Indrykningsdato
16-02-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Sanne Allermann Beck
Sanne.Allermann.Beck@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267094 - Quick-nr.
487791 - Indrykningsdato
16-02-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Afsnit 6 åbner igen - og vi mangler dig, sygeplejersken som byder ind med sin faglighed og et godt grin
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
04-02-2026Ansøgningsfrist
19-02-2026 -
Sygeplejerske til fast stilling eller barselsvikariat i Lungemedicinsk team på Sengeafsnit SA2, Bornholms Hospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
27-01-2026Ansøgningsfrist
22-02-2026 -
Engageret sygeplejerske søges til Åbent Psykiatrisk Døgnafsnit 2711 i Helsingør
Nordsjællands Hospital | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
SygeplejerskeOpslået
11-02-2026Ansøgningsfrist
08-03-2026 -
Søger du høj faglighed og dejlige kollegaer i en specialiseret funktion, der varetager planlagte og akutte kontroller/behandlinger inden for device- og ablationsområdet?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
28-01-2026Ansøgningsfrist
23-02-2026 -
Sygeplejerske til Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet
Rigshospitalet | Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
13-02-2026Ansøgningsfrist
13-03-2026