Region Nordjylland

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Bliv Specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri – 4 uddannelsesstillinger er nu i opslag ved Aalborg Universitetshospital

Her er muligheden for en 4-årig specialistuddannelse, hvor både kurser og supervision er tilrettelagt som en del af stillingen. Vi kalder det landets bedste specialistuddannelse! Det er samtidigt den eneste specialistuddannelse for psykologer, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen.  

Om specialet og uddannelsen 
Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig specialistuddannelse for psykologer med praksisuddannelse (svarende til tidligere autorisationsordning), der er tilrettelagt med fokus på faglig og personlig progression, hvor praksis går hånd i hånd med kurser og supervision. I løbet af de fire år kommer du til at arbejde med en bred vifte af psykopatologi hos børn og unge. Du vil undervejs i uddannelsen blive knyttet til flere forskellige ambulatorier og til Børne- og Ungdomspsykiatriens sengeafsnit. Uddannelsen foregår i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, der i juni 2026 flytter til Hospitalsbyen i Aalborg. Du vil være en del af det tværfaglige personale i Børne- og Ungdomspsykiatrien og arbejde sammen med sygeplejersker, læger, socialrådgivere m.fl. I hverdagen skal du som en integreret del af dit uddannelsesforløb bidrage til udredning og behandling af børn og unge med udviklingsforstyrrelser og psykiske lidelser.   

Kursusdelen består af ca. 15 kursusdage pr. år, som afvikles på tværs af regioner. Du følger det samme hold gennem hele uddannelsen, så der er rig mulighed for erfaringsudveksling og for at få et landsdækkende netværk og udvikle dig sammen med psykologer fra de andre regioner.  

Få mere information om uddannelsen til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri og om de 7 psykologroller, som læringen er bygget op omkring på www.specialpsykologuddannelsen.dk

Om jobbet og uddannelsen 
I din ansættelse vil du indgå som en del af det tværfaglige personale og have psykologfaglige opgaver med udredning og behandling af børn og unge på alle udviklingstrin. Konkrete opgaver er for eksempel: 
  • Psykologisk undersøgelse som WISC-V/WAIS-IV m.m.  
  • Semi-strukturerede interviews, anamneseoptagelse, anden psykopatologisk udredning 
  • Behandlingsopgaver såsom individuel terapi og gruppeterapi 
  • Psykoedukation  
  • Undervisnings- og supervisionsopgaver 
  • Rådgivning af forældre og eksterne samarbejdspartnere 
  • Udviklings- og kvalitetsarbejde 
Om dig  
  • Du er psykolog med praksisuddannelse (svarende til den tidligere titel ”autoriseret psykolog”) 
  • Du har erfaring med og interesse for udredning og behandling af børn og unge 
  • Gerne erfaring i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri 
  • Gode samarbejdsevner og engagement i det tværfaglige samarbejde 
  • Evne og vilje til at arbejde i et refleksivt miljø 
  • Du ønsker at udvikle og specialisere dig indenfor børne- og ungdomspsykiatrien 
Vi tilbyder  
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling – du kan faktisk ikke undgå det 
  • Et tværfagligt læringsmiljø, hvor du altid har nogen at gå til 
  • Indholdsrig og udfordrende hverdag med en kombination af uddannelse og klinik 
  • Kontinuerlig vejledning og supervision til opgaver, faglighed og udvikling 
  • Danmarks bedste specialistuddannelse for psykologer 
Om os 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er en del af Aalborg Universitets Hospital og kommer fremover til at bestå af to dag/døgn-afsnit og tre ambulatorier, henholdsvis Ambulatorium for Børn, Ambulatorium for Unge og Ambulatorium for Spiseforstyrrelser samt Enhed for Tværsektoriel Udvikling og Samarbejde (TUS).  

Arbejdet bygger på Psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vi arbejder derfor fokuseret på at styrke fagligheden, det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt. Et meget vigtigt punkt er at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer, hvilket vil have et stort ledelsesmæssigt fokus.  

Vil du vide mere? 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig Specialpsykolog Anne Randers på tlf. 97644359, e-mail: anne.randers@rn.dk eller chefpsykolog Søren Martin Andersen på tlf. 2059093, email: somaa@rn.dk  

Det praktiske  
· Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 22. april 
· Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at indstille til ansættelse, og vi indhenter desuden også straffeattest og børneattest 
· Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst 
· Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge 
· Du gøres opmærksom på at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling flytter til Hospitalsbyen medio 2026 
· Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til 
· I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid. 


Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lotte Bibi Back
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    22335
  • Quick-nr.
    487793
  • Indrykningsdato
    16-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lotte Bibi Back
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    22335
  • Quick-nr.
    487793
  • Indrykningsdato
    16-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2026
På baggrund af dette job