Region Hovedstaden
Gl. Kongevej 33, 1610 København V
Vil du hjælpe vores patienter videre til et godt hverdagsliv? – Så er du vores nye sygeplejerske i ambulatoriet på Gammel Kongevej
Vi søger en sygeplejerske – kom og vær en del af vores dejlige centralt beliggende F-ACT-ambulatorium på Gammel Kongevej hørende til Psykiatrisk Center Amager.
Finder du det interessant at arbejde med voksne over 18 år med psykiatriske lidelser indenfor blandt andet skizofreni, psykoser og personlighedsforstyrrelse samt diverse komorbiditeter, så synes vi, at du skal læse med her!
4 gode årsager til at søge denne stilling!
Vi tilbyder:
- chancen for at udfordre dig selv – få nye kompetencer, ny viden og nye kollegaer.
- gode muligheder for faglig udvikling, særligt inden for dobbeltdiagnosebehandling.
- en dedikeret afsnitsledelse, der arbejder målrettet for at skabe gode rammer – trivsel og et godt arbejdsmiljø er en fast forankret del af arbejdslivet og kulturen i ambulatoriet.
- et spændende behandlingsmiljø, hvor vi i flok løfter kerneopgaven – at tilbyde den bedste og mest kvalificerede behandling til vores patienter.
Hvordan vil din hverdag se ud?
Du bliver tilknyttet det ene af ambulatoriets 2 teams. Du vil samarbejde tæt med hele ambulatoriet og være en del af et spændende fagligt og tværfagligt miljø – bestående af sygeplejersker, recovery-mentorer, psykologer, specialpsykolog, uddannelseslæger, overlæger, ergoterapeuter, socialrådgiver og sekretærer.
Som sygeplejerske bliver du kontaktperson for et vist antal patienter. Din dag starter med et møde i teamet, hvor vi planlægger dagen med fokus på de patienter, der aktuelt har brug for en særlig indsats.
Hos os er man som sygeplejerske med til at køre Fællesvagt én gang om ugen. Det betyder, at man har sin kalender åben for at kunne varetage opgaver omkring ustabile patienter. Dette altid sammen med en kollega.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. være at:
- have patientsamtaler ved fremmøde i ambulatoriet eller af opsøgende karakter.
- koordinere indsatsen for det individuelle patientforløb i samarbejde med det tværfaglige team, herunder dokumentere og registrere den faglige indsats og udarbejdelse af behandlingsplaner.
- udføre pårørendesamarbejde.
- varetage gruppeforløb og undervisningsopgaver i forhold til patienter, hvis det er en opgave, du brænder for.
På vores ambulatorie kommer du også til at samarbejde med døgnafsnittene på Digevej. Vi har herudover en bred vifte af samarbejdspartnere som socialcentre, jobcentre, praktiserende læger, kommunale behandlingstilbud, væresteder og diverse civilsamfundstilbud.
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske og brænder for det psykiatriske speciale. Du har erfaring indenfor intensiv eller ambulant psykiatri - alternativt har du en erfaring, der kan sidestilles hermed. Det kan f.eks. være udekørende i den sociale hjemmepleje eller socialpsykiatrisk botilbud.
Som vores nye kollega, vil du være med til at fastholde det imødekommende og positive miljø blandt patienter og pårørende, som vi er meget stolte af. Du vil være med til at sikre et godt og fagligt arbejdsmiljø blandt kollegaer og samarbejdspartnere.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. maj 2026 eller før efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Som sygeplejerske bliver du knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Derudover vil der ske løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Har vi vakt din interesse?
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kamma Rubin på 23375027 eller camilla.kamma.rubin@regionh.dk.
Du søger stillingen ved at uploade ansøgning og CV via linket her på siden.
Ansøgningsfrist: 19. april 2026.
Samtaler: 23. og 24. april 2026.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
Camilla Kamma Rubin
camilla.kamma.rubin@regionh.dk - Adresse
Gl. Kongevej 33, 1610 København V - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
267428 - Quick-nr.
488640 - Indrykningsdato
05-03-2026 -
Ansøgningsfrist
19-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Gl. Kongevej 33, 1610 København V -
Kontaktperson
Camilla Kamma Rubin
camilla.kamma.rubin@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
267428 - Quick-nr.
488640 - Indrykningsdato
05-03-2026 -
Ansøgningsfrist
19-03-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Brandsår og plastikkirurgi – sengeafsnittet på Rigshospitalet søger sygeplejerske
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
05-03-2026Ansøgningsfrist
19-03-2026 -
Fungerer du bedst om natten og er du social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske med interesse for sygepleje på et åbent afsnit? Vi søger en ny kollega til Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev-Gentofte Hospital
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
06-03-2026Ansøgningsfrist
03-04-2026 -
Sygeplejerske til ny Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital. Til besættelse pr. 1. maj 2026 eller efter aftale
Hvidovre Hospital | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
13-03-2026Ansøgningsfrist
27-03-2026 -
SJÆLDENT UDBUDT STILLING TIL PATIENTENS MED LUNGEKRÆFT
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
10-03-2026Ansøgningsfrist
26-03-2026 -
Søger du høj faglighed og dejlige kollegaer i en specialiseret funktion, der varetager planlagte og akutte kontroller/behandlinger inden for device- og ablationsområdet?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
27-02-2026Ansøgningsfrist
25-03-2026