Afdeling for Led-,Ryg- og Bindevævssygdomme: Ledelse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Introduktionsstillinger i intern medicin på Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme, Aalborg Universitetshospital
Stilling som introduktionslæge i intern medicin reumatologi nr.: 8001-07-01-I-03 og 8001-07-01-I-06 opslås til besættelse pr.1/9 2026 eller efter aftale.
Om afdelingen
Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme varetager diagnosticering, monitorering og behandling af patienter med gigt-, bindevævs- og vaskulit- samt diskus- og rygsygdomme. I vores daglige klinik benytter vi bl.a. UL-diagnostik, ledinjektioner, muskel- og hudbiopsier ligesom ledscoring og manuelle rygundersøgelsesprocedurer vægtes højt.
Reumatologi er et bredt speciale, således råder Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme, Aalborg, over mange ambulatoriespor fx artrit-ambulatorium, biologisk ambulatorium, vaskulit- og bindevævsambulatorium ,arthritis urica-ambulatorium, diskus-ambulatorium, idrætmedicinsk skulder-ambulatorium samt et stort dagafsnit og et sengeafsnit i Hospitalsbyen.
Der er god muligheder for deltagelse i forskningsprojekter.
Afdelingen lægger vægt på gode og sammenhængende patientforløb, tværfagligt samarbejde, forskning og udvikling. Herudover prioriteres et godt kollegialt miljø højt. Vi arbejder målrettet for at levere uddannelse af yngre læger af højeste kvalitet og har således fået flere uddannelsespriser – senest Sundhedsstyrelsens pris for bedste reumatologiske uddannelsesafdeling i april 2022 og topscorer ved seneste Inspektorbesøg i 2025. Arbejdstilrettelæggelsen i afdelingen tilgodeser uddannelsen af yngre læger med parallelambulatorier i mindre teams, mesterlæresituationer og gode konferencemuligheder. Vi forventer at du deltager aktivt i det velfungerende arbejdsfællesskab, vi har på afdelingen, hvor alle bidrager til udvikling, undervisning og uddannelse.
Ved ansættelse på Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme deltager du i dagarbejdet i Reumatologisk sengeafsnit, dagafsnit og ambulatorium. I introduktionsstillingen vil du beskæftige dig med alle facetter af reumatologien hos både ambulante og indlagte patienter, og du vil under ansættelsen opnå grundlæggende færdigheder i reumatologi og bred basisviden inden for hele det internmedicinske område. Der er deltagelse i vagtarbejdet i det medicinske område. Både stuegangs- og vagt-funktioner er i Hospitalsbyen. De ambulante funktioner vil foregå på Syd-matriklen. I anden halvdel af stillingen vil der være mulighed for udefunktion i Thisted sammen med en speciallæge enkelte dage om måneden.
Stillingen kan søges af yngre læger med godkendt basisuddannelse.
Uddannelsesprogram foreligger: http://www.videreuddannelsen-nord.dk/.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Foreningen af Yngre Læger.
Forespørgsler kan rettes til Cheflæge Mette Holland-Fischer, mhf@rn.dk, eller Uddannelsesansvarlig overlæge Line Heisterberg, lihl@rn.dk.
Der vil blive afholdt samtaler onsdag i uge 21.
Om Region Nordjylland
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Mette Holland-Fischer - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
8001-07-01-I-03 - Speciale
Intern medicin: Reumatologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
22504 - Quick-nr.
489197 - Indrykningsdato
18-03-2026 -
Ansøgningsfrist
13-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Mette Holland-Fischer - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
8001-07-01-I-03 - Speciale
Intern medicin: Reumatologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
22504 - Quick-nr.
489197 - Indrykningsdato
18-03-2026 -
Ansøgningsfrist
13-05-2026