Region Midtjylland

Blodsygdomme - Sengeafsnit

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejerske til fællesstilling i det myeloide team - for dig, der vil følge patienterne hele vejen

Vil du være sygeplejerske et sted, hvor relationer betyder noget? Hvor du følger patienterne gennem hele deres forløb, ikke kun en enkelt indlæggelse?

Vi søger to sygeplejersker til fællesstillinger i det myeloide team i Blodsygdomme med start 1. maj 2026 eller efter aftale.

Hos os får du en hverdag med variation, høj faglighed og tæt patientkontakt. Din arbejdstid fordeles mellem klinik og sengeafsnit, hvor du følger patienterne fra udredning og behandlingsstart til kontrolforløb – og i nogle tilfælde også palliativ indsats. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Et speciale med dybde og sammenhæng i patientforløbene

Blodsygdomme er en højt specialiseret afdeling, der udreder og behandler både godartede og maligne hæmatologiske sygdomme i blod, knoglemarv og lymfesystem.

Klinik 1 og 2 varetager ambulante forløb med alt fra udredning til længerevarende behandling og kontrol. Her arbejder vi bl.a. med medicinsk kræftbehandling, immunterapi, transfusioner og understøttende behandling. Derudover er Vestdansk Center for Blødersygdomme også en del af afdelingen med Klinik for Blodsygdomme

Sengeafsnittet har 33 sengepladser, som er organiseret i to teams, hvor det ene primært varetager patienter med lymfekræft, mens det andet har fokus på patienter med leukæmi og myelomatose. Derudover har vi to ungestuer for patienter mellem 18 og 29 år, som bidrager med en særlig dynamik i hverdagen.

Vi arbejder med patienter i alle sygdomsfaser, og forløbene er ofte både komplekse og langvarige. Det stiller krav til høj faglighed og til evnen til at opbygge og vedligeholde relationer over tid. Afsnittet er præget af et stort patientflow og modtager både akutte og planlagte patienter.

En hverdag med både ansvar, udvikling og fællesskab

I fællesstillingen arbejder du både i klinik og sengeafsnit, hvilket giver variation i opgaverne og en unik mulighed for at følge patienterne tæt gennem hele deres forløb.

Vi arbejder med tildelt patientpleje og makkerskab, fordi kontinuitet er vigtig, både for patienterne og for kvaliteten i sygeplejen. Samarbejdet er tæt, både mono- og tværfagligt, og vi lægger vægt på at inddrage patienter og pårørende aktivt.

Vi tilbyder

  • Et struktureret og individuelt tilpasset introduktionsforløb i makkerskab 
  • En introduktionsapp (Guide), der understøtter din oplæring i både det faglige og det praktiske 
  • Kompetenceudvikling inden for bl.a. intravenøs behandling, medicinsk kræftbehandling og div. kateterpleje  
  • Kursus i Medicinsk Kræftbehandling 
  • Undervisningsforløb med fokus på hæmatologiske sygdomme og sygepleje 

Du bliver en del af en engageret kollegagruppe med høj faglighed og et stærkt fællesskab. Arbejdsmiljøet er præget af åbenhed, respekt og en uformel tone, hvor der er plads til både faglige ambitioner, smil og godt humør samt omsorg for hinanden.

Vi tror, du passer godt hos os, hvis du

  • gerne vil arbejde både i klinik og sengeafsnit 
  • har interesse for eller erfaring med medicinsk kræftbehandling 
  • kan arbejde selvstændigt, men aldrig glemmer at bruge dine kolleger 
  • trives i et speciale, hvor patientforløbene er komplekse og langvarige 
  • møder patienter og pårørende med ro, nærvær og respekt 
  • kan bevare overblikket, også når tempoet er højt 
  • vil være en del af et fællesskab - ikke bare en vagtplan 

Stillingen indgår i vagtplan med syv vagter på seks uger og weekendvagt hver 3. weekend.

Praktisk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Line Seir Jørgensen tlf. 3031 5866, eller oversygeplejerske Anne-Kathrine Ørntoft tlf. 2475 8995

Ansøgningsfrist torsdag d. 23. april 2026. 

Samtaler forventes afholdt mandag d. 27. april 2026 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anne-Kathrine Ørntoft
    an.oern@auh.rm.dk
    2478 8995
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    64682
  • Quick-nr.
    490039
  • Indrykningsdato
    08-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anne-Kathrine Ørntoft
    an.oern@auh.rm.dk
    2478 8995
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    64682
  • Quick-nr.
    490039
  • Indrykningsdato
    08-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Distriktssygeplejerske søges til Psykiatrisk Klinik Djursland – en del af Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Hovedgaden, 61-63, 8410 Rønde
Sygeplejerske & Distriktssygeplejerske

Opslået
01-04-2026

Ansøgningsfrist
17-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ergoterapeut, fysioterapeut, pædagog, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges

Socialområdet  |  Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Sygeplejerske

Opslået
07-04-2026

Ansøgningsfrist
23-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bliv en del af holdet, der får mennesker på benene igen! Velkommen til Ortopædkirurgisk sengeafsnit, Regionshospitalet Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

"Dit næste skridt? En arbejdsplads hvor faglighed møder fællesskab."

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
02-09-2025

Ansøgningsfrist
31-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Intensivsygeplejerske med lyst til faglighed, udvikling og stærkt fællesskab

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
18-02-2026

Ansøgningsfrist
17-04-2026