Blodsygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
To oversygeplejersker søges til Blodsygdomme Transplantationsafsnit, Aarhus Universitetshospital
Vil du stå i spidsen for højt specialiseret sygepleje, engagerede medarbejdere og komplekse patientforløb – og samtidig have reel indflydelse på udviklingen af fremtidens transplantationsbehandling?
Blodsygdomme søger to oversygeplejersker
- Én til Transplantationsafsnittet
- Én til Transplantationsklinikken
Begge stillinger er nøglepositioner i et område i hastig udvikling, hvor avancerede celleterapier – herunder CAR‑T‑behandling – fylder stadig mere. Som følge af den betydelige faglige og organisatoriske udvikling på transplantationsområdet, herunder øget aktivitet og kompleksitet, er ledelsesspændet vokset. For fortsat at sikre nærværende ledelse, høj kvalitet og et bæredygtigt arbejdsmiljø er der derfor behov for to oversygeplejersker.
Transplantationsafsnittet
Transplantationsafsnittet rummer 12 højtspecialiserede sengepladser og varetager behandling af patienter med bl.a. leukæmi, lymfoide sygdomme, myelomatose samt allogen og autolog stamcelletransplantation. Afsnittet har landsdelsfunktion for allogen stamcelletransplantation og arbejder efter en international kvalitetsmodel.
Afsnittet er præget af langvarige og komplekse forløb, hvor høj sygeplejefaglig kvalitet, struktur og tværfaglig koordinering er afgørende.
Transplantationsklinikken
Transplantationsklinikken varetager udredning, forberedelse, opfølgning og ambulante forløb i relation til stamcelletransplantation og CAR‑T‑behandling. Klinikken spiller en afgørende rolle i sammenhængende patientforløb, koordination og patientinddragelse på tværs af sektorer og specialer.
Om Blodsygdomme
Blodsygdomme er en højt specialiseret afdeling på Aarhus Universitetshospital med ca. 270 medarbejdere, som arbejder på tværs af
- Sengeafsnit med 33 senge
- Transplantationsafsnit med 12 senge
- Transplantationsklinik
- Klinik 1 & 2
- Laboratorium
- Klinisk Forskningsenhed
Afdelingen er kendetegnet ved høj faglighed, forskningstilknytning og en stærk kultur præget af tillid, ansvar og fælles retning.
Ledelsesstrukturen
Ledelsen varetages i et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem oversygeplejersker og ledende overlæge. Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor
- åbenhed, tillid og fælles retning vægtes højt
- sparring og gensidig støtte er en naturlig del af hverdagen
- både arbejdsmiljø, drift og strategisk udvikling prioriteres
Dine primære opgaver
Uanset funktion bliver du en del af en tæt og ligeværdig funktionsledelse sammen med ledende overlæge og oversygeplejerskekollega. Du får et stort ledelsesrum og solid organisatorisk opbakning.
Som oversygeplejerske vil du blandt andet
- lede og udvikle et højt specialiseret klinisk område
- udøve nærværende, tydelig og anerkendende personaleledelse
- sikre struktur, kvalitet og sammenhæng i patientforløb
- understøtte kompetenceudvikling, læring og faglig forankring
- bidrage aktivt til udvikling af CAR‑T‑behandling
- sikre klare arbejdsgange, stabil drift og gennemsigtig kommunikation
- styrke tværfagligt og tværgående samarbejde – også nationalt
- inddrage medarbejdere og skabe medejerskab til beslutninger og forandringer
- bidrage til afdelingens strategiske udviklingsinitiativer
Du samarbejder tæt med kliniske koordinatorer, transplantationskoordinator, specialesygeplejersker, kvalitets‑ og udviklingsfunktioner m.fl.
Det, der kendetegner dig
Vi søger oversygeplejersker, der
- har ledelseserfaring
- har erfaring med blodsygdomme og/eller kræftsygdomme
- har betydelige samarbejdskompetencer og som naturligt indgår i tæt tværfagligt og tværgående samarbejde.
- har en stærk sygeplejefaglig identitet og blik for kvalitet
- brænder for personaleledelse og trives tæt på medarbejderne
- arbejder struktureret og bevarer overblik i komplekse forløb
- er tydelige, ordentlige og kommunikerer klart i alle retninger
- trives i en flad ledelsesstruktur med høj grad af tillid
- ønsker at bidrage aktivt til både drift og udvikling
Lederuddannelse er en fordel – eller lyst og mod til at tage den.
Vi tilbyder
- Et tæt og tillidsfuldt ledelsessamarbejde
- Et stort ledelsesrum med reel mulighed for at præge udviklingen
- En nøgleposition i et fagligt førende transplantationsmiljø
- Engagerede, erfarne og ambitiøse medarbejdere
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kvalitet og fælles ansvar
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Der må forventes 3 måneders prøvetid.
Vil du vide mere kan du søge på vores hjemmeside her.
Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Marie Møller på tlf. 4014 7965 for yderligere oplysninger.
Vi holder ansættelsessamtaler uge 18, 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Marie Møller
4014 7965 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64739 - Quick-nr.
490137 - Indrykningsdato
10-04-2026 -
Ansøgningsfrist
23-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Marie Møller
4014 7965 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64739 - Quick-nr.
490137 - Indrykningsdato
10-04-2026 -
Ansøgningsfrist
23-04-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Oversygeplejerske til Fertilitetsklinikken i Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 8700 Horsens
Ledende sygeplejerskeOpslået
31-03-2026Ansøgningsfrist
03-05-2026 -
Oversygeplejerske til Afsnit for Bedøvelse i Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg
Regionshospitalet Silkeborg | Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg
Ledende sygeplejerskeOpslået
16-03-2026Ansøgningsfrist
16-04-2026 -
Oversygeplejerske til Enhed for Lindrende Behandling– Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Ledende sygeplejerskeOpslået
07-04-2026Ansøgningsfrist
22-04-2026 -
Miljøleder til Sengeafsnit 1 for Skolebørn - SENG 1 - AUH, Region Midtjylland med stedfortræderfunktion for oversygeplejerske
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerskeOpslået
18-03-2026Ansøgningsfrist
12-04-2026 -
Oversygeplejerske til Klinik- og sengeafsnit for Kvindesygdomme, Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 8700 Horsens
Ledende sygeplejerskeOpslået
31-03-2026Ansøgningsfrist
03-05-2026