Region Hovedstaden
Ole Maaløes Vej 14, 2100 København
Uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Sexologisk Klinik
Vi opnormerer!
Er du derfor uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og tænker du, at du vil trives i en stilling, hvor du kommer til at arbejde sammen med 3 dygtige kollegaer samtidig med, at specialet og arbejdet er virkelig spændende? Så er du måske vores nye kollega til en stilling på Sexologisk Klinik på Nørrebro?
Sexologisk Klinik
Sexologisk Klinik ligger på Ole Maaløes Vej, der ligger på Nørrebro – lige ved siden af Rigshospitalet. Sexologisk Klinik behandler komplicerede sexologiske lidelser. Det kan være af psykiatrisk, psykologisk, social eller kropslig art. Klinikken tilbyder både individuel- og parbehandling. Teamet er tværfagligt sammensat af psykiatere, psykologer, uro-fysioterapeut og sekretærer.
Vi starter dagen med et morgenmøde, så vi er fælles om opgaverne og dagen foran os. Disse møder giver os overblik, faglig sparring og en god start på dagen. Hverdagen er dynamisk – vi tilpasser os løbende og udvikler/optimerer vores arbejdsgange. Vi har en travl hverdag, men der altid plads til et grin – det gør en stor forskel.
Vores arbejdsopgaver
I løbet af en helt almindelig uge, skal du dels tage imod vores patienter og være med til at give dem en god velkomst. Derudover får du talt i telefon med patienter og samarbejdspartnere, gennemgår kodefordeler, visiterer henvisninger, opretter kalendere, indkalder til grupper, sørger for aftaleanmodninger/rapporter/udleveringer og meget andet. Vi arbejder med rul, så vi sikrer, at alle opgaver løses og kan løses af os alle sammen. Du vil blive tilknyttet en mentor, som kan støtte og vejlede dig i starten.
Hvem er du?
Udover, at du selvfølgelig er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, forestiller vi os, at du måske har erfaring med arbejdet i psykiatrien og kender lidt til Sundhedsplatformen. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at skabe et godt forløb for vores patienter, hvor du har en stor rolle. Derudover:
- er du smilende, åben og imødekommende og kan få patienter til at føle sig ’ventede og velkomne’
- kan du bevare overblikket og arbejde organiseret
- er du god til at samarbejde, nysgerrig i forhold til udvikling og optimering af vores opgaver og i øvrigt engageret i dit arbejde, og ikke mindst
- har du lyst til at arbejde i det psykiatriske speciale.
Lidt om sekretærgruppen
Vi er ca. 55 sundhedsadministrative medarbejdere, to teamledere og en sundhedsadministrativ leder fordelt på 9 matrikler over det meste af København og Frederiksberg. Vi afholder lokale sekretærmøder hver 4. uge, og vi arbejder på tværs af centret for at hjælpe vores kollegaer. Vi har 3-4 SAK-studerende på centeret ad gangen, hvor vi fælles har ansvaret for deres oplæring.
Arbejdsmæssigt lægger vi stor vægt på korrekt registrering, høj faglighed, fleksibilitet og ansvarlighed. Derudover arbejder vi på at sikre et godt arbejdsmiljø med tryghed, tillid og åbenhed.
Lægesekretærledelsen
Vi er et godt team med to teamledere og en sundhedsadministrativ leder. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, hvor gensidig respekt og tillid er meget vigtigt for os. Vi arbejder som udgangspunkt med frihed under ansvar, da vi godt tør give slip på kontrollen. Vi er åbne overfor ønsker til efteruddannelse, da vores generelle mening er, at vi skal udvikle os og vores kompetencer.
Hvorfor arbejde som sekretær i psykiatrien?
Udover, at vi altid scorer højt i trivselsmålingerne, så kan jeg da også nævne, at i psykiatrien bærer vi eget tøj og vi arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper. I psykiatrien er der et øget fokus på at behandle hele mennesket. Det er mennesker, vi skal hjælpe, behandle og støtte.
Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Ambulatoriet har p.t. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Stillingen er ledig fra 1. juni 2026.
Er du blevet nysgerrig?
Så kontakt os endelig for at høre mere – enten sundhedsadministrativ leder Lise Læbel på telefon 29 28 13 45 eller teamleder Denize Besser på telefon 60 40 78 38.
Ellers skynd dig at sende en ansøgning via linket inden d. 20. maj 2026
Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 26. maj 2026.
Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center. Vi har altid patienten i centrum, og vi tror på, at det er muligt at blive rask, selvom man på et tidspunkt i livet får en psykiatrisk diagnose.
Centeret undersøger og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almenpsykiatriske områder og dækker store dele af København fra Nordvest til Christianshavn, og fra Østerbro til København C, samt Frederiksberg og Bornholm. Det svarer til et område med ca. 500.000 borgere.
Jeg glæder mig til at modtage din ansøgning
Lise Læbel
sundhedsadministrativ leder
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Lise Læbel
lise.laebel@regionh.dk - Adresse
Ole Maaløes Vej 14, 2100 København - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
268213 - Quick-nr.
490552 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
20-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Ole Maaløes Vej 14, 2100 København -
Kontaktperson
Lise Læbel
lise.laebel@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
268213 - Quick-nr.
490552 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
20-05-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
LægesekretærOpslået
13-05-2026Ansøgningsfrist
02-06-2026 -
Har du lyst til at gøre en forskel hver dag – så kan du blive en del af vores lille team i ambulatoriet som sundhedsadministrativ koordinator (SAK)/ lægesekretær i Ambulatoriet for Vækst og Reproduktion
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
12-05-2026Ansøgningsfrist
29-05-2026 -
Drømmer du om en central rolle i børne- og ungdomspsykiatrien? Så se her! Vi opnormerer og søger den helt rigtige SAK-/lægesekretærer til en fuldtidsstilling i ungeafsnit B293 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Det Ambulante Hus
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
LægesekretærOpslået
07-05-2026Ansøgningsfrist
25-05-2026 -
Administrativ medarbejder og vagtplanlægger søges til Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital – gerne med erfaring indenfor vagtplanlægning i Optima
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
LægesekretærOpslået
21-04-2026Ansøgningsfrist
31-05-2026 -
Lægesekretær/SAK med hjerte for nærvær, omsorg og trygge patientforløb til i reumatologisk ambulatorium, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, RH Glostrup.
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
LægesekretærOpslået
21-04-2026Ansøgningsfrist
17-05-2026