Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Kardiologisk ambulatorium, Roskilde søger sygeplejerske på 37 timer.
Kære nye kollega.
Kardiologisk ambulatorium spiller en central tværfaglig rolle i både udredning, behandling, kontrol og i uddannelsen af patienterne som skal lære at leve med deres hjertesygdom.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i kardiologisk ambulatorium hvor din ugentlige arbejdstid bliver mellem 32 - 37 timer.
Vores ønske til dig er, at du allerede er kardiologisk efteruddannet, men såfremt dette ikke er tilfældet, skal du gennemføre kardiologisk basisuddannelse og efter en toårig periode ligeledes kardiologisk efteruddannelse. Du skal trives med både korttids og lang tids kontakter med patienterne og pårørende.
Kardiologisk ambulatorium består samlet set af 8 teams hvor du, sammen med fem engagerede kollegaer i iskæmiteamet skal stå for et teams fortsatte udvikling og opgaveudførsel som består af at assistance ved TEE, hjerterehabiliteringssamtaler med følgende patientkategorier: iskæmi, hjerteklap, aorta opererede og hjertestopoverlevere, hvori ptt. tilbydes holdbaseret undervisning med ca. 50 deltagere for både patienter og deres pårørende. Vi klargør patienter til hjerte CT, foretager LFU, nitro test og ortostatisk blodtryksmåling samt udfører A-test.
En del af dine nye kollegaer har også opgaver i andre kardiologiske ambulante teams hvilket bidrager til en solid og bred faglighed.
På sigt kan der blive tale om at kunne indgå i andre teams eller opbygningen af anden struktur, da vi er i gang med en rivende udvikling og klargørelsen af flytning til Køge sygehus i 2028.
Som nyansat sygeplejerske i kardiologisk ambulatorium bliver du automatisk en del af vores onboarding-program hvor du tildeles en mentor samt en ”buddy” hvis roller er, at bistå dig i en god introduktion til teamets arbejdsgange og miljø.
Vi er normeret til godt og vel 37 fuldtidsstillinger og søger en sygeplejerske til fastansættelse snarest. Arbejdstiden i hverdagene er fra kl. 08.00 – f.eks. 15.30/ 16.00. Har du individuelle behov vil vi sammen med dig, finde løsninger der passer ind i dit og arbejdspladsens rytmer. Du får indflydelse på din vagtplan via en ønskemappe og vi udviser fleksibilitet i forhold til at skabe sammenhængskraft mellem arbejdsliv og privatliv.
Du skal forvente vagtarbejde på et af vores sengeafsnit (B71) hver ottende weekend i dag- eller aftenvagt.
Kardiologisk ambulatorium er fordelt på tre etager (Amb. 1 på 1 sal, Amb. 2 på 2 sal og B77 på 7 sal). Der er en souschef samt en ledende overlæge i amb. 1 og 2 hvor dit nye team og stilling er tilknyttet, ligeledes en souschef og en ledende overlæge til B77. Der er en oversygeplejerske tilknyttet hele kardiologisk ambulatorium.
Som vores nye kollega vil du være med til at videreudvikle ambulatoriets tværfaglige kultur, hvor patientinddragelse, høj faglighed, medbestemmelse og et godt arbejdsmiljø er hovedingredienserne til at sikre et optimalt patientforløb.
Vi deltager alle i fælles undervisning tirsdag morgen på 7 sal hvor forskellige teams står for undervisning som kan være både tværfaglig eller monfaglig. Derudover har hvert team teammøder hvor der drøftes alt fra cases, undervisning fra vores læger, arbejdsmiljø, planlægning – løst og fast.
Som ledelse er vi meget opmærksomme på arbejdsmiljøet. Vi ønsker et arbejdsmiljø hvor trivsel og faglighed er kardinalpunkter for patientforløbende og vores arbejdsdag. Derfor er retfærdighed, ligeværdighed, tillid og respekt værdier vi værner om og anvender i vores tilgang til de mennesker vi (sam)arbejder med.
Samtaler afholdes løbende til rette kandidat er fundet.
Du er naturligvis velkommen til at kontakte mig på telefonnummer: 47326110 og høre mere om stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Jacob Clausen, oversygeplejerske
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Jacob Clausen
jclu@regionsjaelland.dk - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
052071 - Quick-nr.
491731 - Indrykningsdato
13-05-2026 -
Ansøgningsfrist
19-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Jacob Clausen
jclu@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
052071 - Quick-nr.
491731 - Indrykningsdato
13-05-2026 -
Ansøgningsfrist
19-06-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Akut afdeling SUH Nykøbing F
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 19, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
11-05-2026Ansøgningsfrist
14-06-2026 -
Erfaren sygeplejerske søges til Hæmodialysen i Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
12-05-2026Ansøgningsfrist
19-07-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist søges til lunge- og infektionsmedicin, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
28-04-2026Ansøgningsfrist
24-05-2026 -
Sygeplejerske eller SSA til fast nattevagt søges – Ungdomspsykiatrisk afsnit U1 intensiv/modtagelse Roskilde
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
28-04-2026Ansøgningsfrist
01-06-2026 -
Faglig stærk sygeplejerske til Endoskopiafsnittet, Sjællands Universitetshospital, Køge søges
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
09-04-2026Ansøgningsfrist
21-05-2026