Region Hovedstaden
Italiensvej 1, 2300 København S
Sygeplejerske søges til sjældent udbudt stilling på Lungemedicinsk sengeafsnit, Amager
Vi søger en sygeplejerske med start 1. juli eller efter aftale.
Søger du nye udfordringer og vil være en del af et fantastisk arbejdsmiljø? Så læs mere herunder.
Hvem er vi?
Vi er Amager Hospitals lungemedicinske sengeafsnit.
Vores lungemedicinske afsnit er en del af Afdeling for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme på Amager og Hvidovre Hospital, og vores patientgruppe er primært indenfor de lungemedicinske og endokrinologiske specialer. Vores patientgruppe har også ofte andre kroniske lidelser, hvilket sikrer en spændende hverdag med kompleks sygepleje og mulighed for oparbejdelse af alsidig viden indenfor den interne medicinske patient og samarbejde med primær sektor.
Amager Hospital er et nærhospital for Amagers borgere, og vores overordnede mål er at tilbyde vores patienter gode patientforløb præget af kompetent behandling af høj kvalitet, kontinuitet, højt informationsniveau og stor opmærksomhed på de menneskelige aspekter, der følger med sygdom. Vi giver vores medarbejdere gode ansættelsesforløb med anerkendelse af, og respekt for, den enkeltes faglighed og kompetencer, indflydelse på egne arbejdsforhold og udviklingsmuligheder i et stærkt uddannelsesmiljø. Ansættelsesforløbet forankres allerede fra begyndelsen i en grundig generel introduktion til Amager Hospital –samt et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb for den enkelte medarbejder.
Vi tilbyder:
- Et afsnit med plads til at være ny (uanset om du har erfaring eller ej), og hvor det er legitimt at få sagt fra og til.
- Et tilrettelagt introduktionsprogram udarbejdet ud fra din individuelle erfaring og behov.
- Mulighed for at tilegne dig kompetencer i kompleks behandling af lungesyge patienter, bl.a. NIV- og high flow behandling samt bred viden inden for intern medicin.
- En mentor, der i samarbejde med den assisterende oversygeplejerske sikrer kontinuitet i din introduktionsforløb samt afholder samtaler, supervision og refleksion med dig for at understøtte din læring og udvikling i afsnittet.
- Et arbejdsmiljø, vi er oprigtig stolte af, som vi prioriterer højt, og som vi alle sammen værner om.
- Medicinsk sengeafsnit/Akut medicinsk tillæg fra 1. dag af din ansættelse.
- Start i sygeplejen, Godt på Vej i Sygeplejen, Lungemedicinsk specialekursus er blot nogle af de kurser vi tilbyder.
- Muligheden for at blive ressourceperson med mulighed for at lære fra dig og højne udviklingen i afdelingen.
- En synlig, nærværende og dedikeret ledelse.
- Sparring med både yngre og ældre kollegaer, læger, MAT sygeplejerske, udviklingssygeplejerske, AMIR, TR og leder, så du aldrig står alene.
- Et afsnit, der har skabt og tror på mottoet ”én gang Ama’r, altid Ama’r”.
- En personalegruppe, der sætter pris på at grine sammen, være sociale udenfor arbejdet og passe på hinanden på arbejdet.
- Stort fokus på at øge vores viden og faglighed ved skemalagt undervisning hver onsdag med stor indflydelse på indholdet og desuden ofte 15 faglige minutter om formiddagen med cases, quizzer og meget andet.
- Et rummeligt afsnit med plads til at være den, man er.
Om dig forventer vi, at du:
- Vægter humoristiske og fagligt kompetente kollegaer.
- Er god til at prioritere dine opgaver i samarbejde med dine kollegaer (og ellers bliver du det).
- Motiveres af en hverdag præget af spændende og fagligt udfordrende opgaver.
- Er en god kollega og trives med at indgå i et fællesskab, hvor vi løfter i flok.
- Vil være en del af og være med til at bevare vores gode arbejdsmiljø.
- Vil gerne lære nyt og udvikle dig som sygeplejerske.
- Elsker at grine, også i travle vagter – for det gør vi meget.
- Er empatisk og har og en positiv tilgang til dit arbejdsliv og kan matche vores værdier: rummelighed, ansvarlighed, faglighed.
- Har kendskab til Sundhedsplatformen, men absolut ikke et krav.
Praktiske oplysninger
Du er mere end velkommen til at kigge forbi afsnittet eller kontakte oversygeplejerske Tobias Augustsson på e-mail: tobias.augustsson@regionh.dk og telefon 2929 3614 eller assisterende oversygeplejerske Maria Hedam på e-mail maria.hedam.grambye.reimer@regionh.dk og telefon 2845 8111.
Stillingen er 37 timer ugentligt eller efter aftale, i skiftende vagter. Der er mulighed for at vælge at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend á 8 timer pr. vagt. Hvis man arbejder hver 3. weekend, vil man have en kvartalsweekend pr. 12. uge.
Ansøgningsfrist: søndag den 07.06.2026
Ansættelsessamtaler afholdes: tirsdag den 09.06.2026
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Dine kommende kollegaer glæder sig meget til at møde dig!
Fakta
- Arbejdssted
Amager Hospital -
Kontaktperson
Tobias Augustsson
tobias.augustsson@regionh.dk - Adresse
Italiensvej 1, 2300 København S - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
268713 - Quick-nr.
491782 - Indrykningsdato
13-05-2026 -
Ansøgningsfrist
07-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Amager Hospital - Adresse
Italiensvej 1, 2300 København S -
Kontaktperson
Tobias Augustsson
tobias.augustsson@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
268713 - Quick-nr.
491782 - Indrykningsdato
13-05-2026 -
Ansøgningsfrist
07-06-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejersker til OPUS-huset på Psykiatrisk Center Glostrup!
Psykiatrisk Center Glostrup | H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndby
SygeplejerskeOpslået
30-04-2026Ansøgningsfrist
14-05-2026 -
Vil du være med til at skabe succes: På Psykiatrisk center Amager afs. B1 søger vi en passioneret assisterende afdelingsleder
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København s
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Administrativ sygeplejerskeOpslået
08-05-2026Ansøgningsfrist
31-05-2026 -
Erfaren assisterende afsnitsleder med sygeplejefaglig baggrund til afsnit i Danmarks største retspsykiatriske afdeling
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken, 1 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
24-04-2026Ansøgningsfrist
14-05-2026 -
Sygeplejerske eller SOSU – Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i nattetimerne?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
12-05-2026Ansøgningsfrist
26-05-2026 -
Sygeplejerske! Bring din sygeplejefaglige erfaring i spil og gør en forskel for mennesker, der behandles i Danmarks største retspsykiatri
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken, 1 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
13-05-2026Ansøgningsfrist
31-05-2026