Medicinsk Afdeling
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske til klinik for Blodsygdomme
Vil du være interesseret i at arbejde et sted, hvor man kender sine patienter – og de kender os? Hvor faglighed, hjælpsomhed og humor går hånd i hånd – også når det er alvorligt?
Vi søger nemlig en sygeplejerske, som:
- Evner at arbejde med mennesker, der er ramt af kræft, hvor kommunikation, empati og åndelig omsorg er vigtige dimensioner i sygeplejen.
- Ser værdien i at følge patienten igennem hele behandlingsforløbet.
- Har et godt fagligt engagement og gode samarbejdsevner.
- Formår at skabe og bevare et godt overblik og er i stand til at arbejde selvstændigt.
- Vil bidrage til fællesskab, læring og udvikling.
- Har erfaring med hæmatologi eller kræftpatienter (ikke et krav).
Hvis du kan se dig selv i dette, så er Afsnit for Blodsygdomme måske det helt rigtige sted for dig:
Om os:
Afsnit for Blodsygdomme på Regionshospitalet Gødstrup er en del af Medicinsk Afdeling og består af både klinik og sengeafsnit. I afsnittet har vi desuden en aktiv forskningsenhed, hvor der løbende arbejdes med nationale og internationale studier til afprøvning af nye behandlingsprincipper.
Beskrivelse af klinikken
Du vil blive en del af et engageret og erfarent team på 22 sygeplejersker, der årligt modtager ca. 12.000 ambulante patienter med både benigne og maligne blodsygdomme. Vi arbejder i en flad struktur, hvor vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt. Fælles for os er høj faglighed, omsorg og lysten til at udvikle os – altid med patienten i centrum.
Vi følger patienten igennem hele forløbet – fra diagnostik til behandling og opfølgning – og vi tilrettelægger individuelle behandlingsforløb for hver enkelt patient. Vi behandler med kemoterapi, antistoffer og transfusioner samt udfører knoglemarvsundersøgelser og venesectio.
I klinikken bliver du særligt god til:
- At skabe tætte relationer til patienter og pårørende i lange forløb.
- At kommunikere med alvorligt syge patienter og støtte dem i håb og mestring.
- At udføre avancerede kræftbehandlinger.
- At oplære patienter i hjemmebehandling og følge deres udvikling.
Sygeplejerskerne i klinikken fortæller:
- “Kontaktsygeplejerskeordningen betyder meget for os – vi kender patienterne, og de kender os. Det giver tryghed og sammenhæng i de lange patientforløb.”
- “Faglighed bliver prioriteret her – vi lærer hele tiden og deler viden.”
- “Vi ser hinanden og bakker op, når det bliver svært eller travlt.”
- “Samarbejdet på tværs af faggrupper fungerer rigtig godt – strukturen er flad, og hjælpsomheden stor.”
- “Og så har vi altså de skønneste patienter – vi griner meget, også sammen med dem, selvom det kan være alvorligt.”
Beskrivelse af sengeafsnittet
Sengeafsnit for Blodsygdomme har specialefunktion for de hæmatologiske patienter, der har behov for indlæggelse. Afsnittet har 17 sengepladser, hvor vi udreder, behandler og yder sygepleje til patienter med hæmatologisk sygdom i alle faser af deres forløb. Derudover varetager vi pleje og behandling af almen medicinske patienter, der indlægges via Akutafdelingen. Det betyder, at hos os, vil du få bred erfaring inden for sygeplejen til kroniske og akutte samt palliative og terminale patientforløb.
Vi arbejder i teams med tildelt patientpleje, så vi både sikrer helhedsplejen og samtidig løfter i flok, når opgaverne er mange.
Vi tilbyder dig:
- Fast stilling i klinikken kombineret med weekendvagt i sengeafsnittet hver 4. eller 6. weekend – dette aftales individuelt.
- Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb med mentor og løbende opfølgning.
- Under introduktionen vil der være en kort periode med oplæring i sengeafsnittet, så weekendarbejde kan varetages. Perioden aftales individuelt med dig.
- Et arbejdsmiljø præget af faglig sparring, humor og kollegial omsorg.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
Stilling og funktionsbeskrivelse: Her
Er du blevet nysgerrig?
Og har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske for klinikken: Marie Primdahl Veng på tlf. 24495182. Vi tilbyder også gerne en rundvisning i afsnittet.
Praktiske informationer:
Ansættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse af betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansøgningsfrist: tirsdag 9. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 17. juni i tidsrummet kl. 12.00 – 15.00.
Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup på https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/
Du har også mulighed for at følge Medicinsk Afdeling på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Marie Primdahl Veng
marven@onerm.dk
24495182 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
65322 - Quick-nr.
492126 - Indrykningsdato
22-05-2026 -
Ansøgningsfrist
09-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Marie Primdahl Veng
marven@onerm.dk
24495182 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
65322 - Quick-nr.
492126 - Indrykningsdato
22-05-2026 -
Ansøgningsfrist
09-06-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske med interesse for psykiatrisk sygepleje
Regionshospitalet Viborg | Søndersøparken, 1, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
07-05-2026Ansøgningsfrist
03-06-2026 -
Sygeplejerske med interesse for stomipleje søges til en fast stilling i Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
08-05-2026Ansøgningsfrist
21-06-2026 -
Sygeplejerske søges til en fast stilling i Klinik for Depression, AUH
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
19-05-2026Ansøgningsfrist
10-06-2026 -
Sygeplejerske (operation) til spændende operationsafsnit, OP syd 2, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
21-05-2026Ansøgningsfrist
16-06-2026 -
Dagkirurgisk afsnit 1, B&O Nord, AUH - Operation /Opvågning - Sygeplejerske søges pr. 1/8-2026
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
08-05-2026Ansøgningsfrist
08-06-2026