Region Hovedstaden
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Genopslag: Bliv assisterende oversygeplejerske i Gastroenheden – dér hvor stærk faglighed, ledelse tæt på praksis og komplekse patientforløb går hånd i hånd
Vil du stå midt i et komplekst klinisk miljø, hvor du både får indflydelse på driften, udviklingen og menneskene omkring dig?
I Gastroenheden søger vi en assisterende oversygeplejerske til afsnit 326 og 322 – to afsnit, der deler hverdag, faglighed og ambitionen om at skabe de bedst mulige patientforløb for patienter med komplekse og akutte behov.
Vi søger dig, der motiveres af ledelse tæt på klinikken, og som tør tage ansvar og stå sikkert i ledelsesrummet – også når oversygeplejersken ikke er til stede.
Her får du ikke bare en lederrolle. Du får mulighed for at bidrage, der skaber retning, ro og sammenhæng i en hverdag, hvor tempoet er højt, samarbejdet tæt, og fagligheden i centrum.
Din rolle hos os
Som assisterende oversygeplejerske bliver du en central del af ledelsen i de to afsnit og arbejder tæt sammen med oversygeplejersken, udviklingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist.
Du bliver en vigtig medspiller i både den daglige drift og den fortsatte udvikling af afsnittene – med ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen.
Du skal kunne trives i krydsfeltet mellem ledelse, klinik og koordinering og være en synlig og nærværende leder tæt på medarbejderne.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- understøtte den daglige drift og arbejdstilrettelæggelse
- bidrage til vagtplanlægning og koordinering
- sikre overblik og struktur i en kompleks hverdag
- understøtte arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde
- bidrage til implementering af nye tiltag og faglig udvikling
- indgå i tværfagligt samarbejde på tværs af funktioner og specialer
- at være en del af klinisk praksis
- fungere som stedfortræder for oversygeplejersken
Du bliver samtidig en vigtig kulturbærer og rollemodel for høj sygeplejefaglig kvalitet, refleksion og samarbejde.
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske med stærk klinisk erfaring og interesse for ledelse, udvikling og mennesker.
Måske har du allerede erfaring med ledelse eller koordinering. Måske står du på tærsklen til din første lederrolle og er motiveret for at udvikle dig i funktionen. Det vigtigste er, at du har mod på ansvar og lyst til at gøre en forskel.
Vi forestiller os, at du:
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når hverdagen er travl
- Er tydelig, nærværende og tillidsskabende i din kommunikation
- Motiveres af samarbejde og relationer
- Trives i komplekse og akutte patientforløb
- Tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet
- Har blik for både drift, kvalitet og arbejdsmiljø
- Ønsker at udvikle både mennesker og organisation
- Kan tænke kreativt til gavn for medarbejderen fx i vagtplanlægningen
Om afsnittene
Afsnit 326 – AHA-forløb
Afsnittet modtager akut højrisiko abdominal kirurgiske patienter og varetager både basal og specialiseret sygepleje i de første kritiske postoperative døgn. Afsnittet består af 6 sengepladser.
Afsnit 322 – Gastro semi-intensiv
Afsnittet behandler kirurgiske og medicinske patienter med behov for tæt observation og monitorering – ofte med respiratoriske eller cirkulatoriske udfordringer eller ved særlige komplekse forløb. Afsnittet består af 7 sengepladser.
De to afsnit ligger fysisk sammen og deler både hverdag, faglighed og fællesskab. Vi prioriterer læring og udvikling gennem blandt andet:
Vi prioriterer læring og udvikling gennem blandt andet:
- Fælles temadage
- Ugentlig undervisning
- Journal Club
- Tværfaglig sparring
- Sociale arrangementer
Det får du hos os
- En central rolle med reel indflydelse
- Et stærkt specialiseret og engageret fagligt miljø
- Tæt samarbejde mellem ledelse, udvikling og klinik
- Mulighed for lederudvikling og faglig sparring
- En hverdag præget af høj kompleksitet, engagement og fællesskab
- Dygtige og dedikerede kolleger, der hjælper hinanden og løfter sammen
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.
- Der veksles mellem administrativ og kliniskarbejde på tværs af afsnittene
- Weekendvagt gennemsnitligt hver 6. weekend
- Ca. 4-6 vagter på en 4-ugers plan
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som sygeplejerskeleder.
Ansættelse efter 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Har du lyst til at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Katrine Ellegaard på telefon 20 53 02 91, hvis du vil høre mere om stillingen eller gerne vil besøge afsnittene før du søger.
Fortrolighed ved henvendelser er en selvfølge.
Ansøgningsfrist: 17.08.2026
Samtaler afholdes:24.08.2026.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Katrine Albinus Ellegaard
katrine.albinus.ellegaard@regionh.dk - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
268869 - Quick-nr.
492158 - Indrykningsdato
20-07-2026 -
Ansøgningsfrist
17-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Katrine Albinus Ellegaard
katrine.albinus.ellegaard@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
268869 - Quick-nr.
492158 - Indrykningsdato
20-07-2026 -
Ansøgningsfrist
17-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Galder der driller og finurlige fistler – det er en smal sag hos os i Kirurgisk ambulatorie K på BBH.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
03-07-2026Ansøgningsfrist
31-07-2026 -
Diakonissestiftelsens Hospice søger sygeplejerske med lyst til specialiseret palliation
Diakonissestiftelsens Hospice | Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
16-06-2026Ansøgningsfrist
13-08-2026 -
Sygeplejerske, SOSU-assistent eller socialpædagog til Danmarks eneste psykiatriske akutafsnit for børn og unge
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
14-07-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Sygeplejerske til Børne- og ungeambulatoriet, Nordsjællands hospital søges
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
29-06-2026Ansøgningsfrist
28-07-2026 -
Sygeplejersker søges til spændende kombination af medicinsk og kirurgisk sygepleje på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
09-07-2026Ansøgningsfrist
17-08-2026