Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Ergoterapeut søges til det medicinske og geriatriske område på Bispebjerg Hospital

Er du ansvarsfuld, velfunderet i din faglighed og trives du i en hverdag med omskiftelighed?

Så er det dig, vi leder efter!

Vi søger nemlig en dygtig og engageret ergoterapeut til en fastansættelse i det medicinske og geriatriske område på Bispebjerg Hospital. Stillingen er på 37 timer og med ansættelse pr. 1. september 2026.

Hvem er vi?

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi prioriterer kvalitet, udvikling og trivsel, og tager i fællesskab ansvar for at bibeholde en høj faglig standard med en kritisk og nysgerrig tilgang til vores indsats.

Vi er i alt 130 ergo- og fysioterapeuter i afdelingen, som brænder for at gøre en forskel for patienterne. Tilsammen dækker vi mange specialer, og besidder en bred vifte af kompetencer, som giver rig mulighed for at udveksle viden og færdigheder i et dynamisk samarbejde på tværs af specialer.  

Kort om os og opgaven

Du bliver en del af Medicinsk-kirurgisk/Geriatrisk område, som består af 16 fysioterapeuter, 6 ergoterapeuter og en forsknings-/udviklingsterapeut, der har et stærkt både fagligt og socialt fællesskab. Store dele af gruppen samles dagligt, hvilket giver mulighed for at understøtte de faglige og sociale bånd, der er mellem kollegerne i gruppen. 

I det ergoterapeutiske team dækker vi både det geriatriske og det medicinske område. Til daglig er der fast tilknyttet to ergoterapeuter til vores to geriatriske sengeafsnit. Det medicinske område omfatter en række afdelinger på hospitalet – herunder lungemedicinsk, kirurgisk og intensiv afdeling – og dækkes af fire ergoterapeuter.

Du vil få din primære tilknytning inden for ét af de to specialer, men vi prioriterer et tæt samarbejde på tværs. Derfor vil du blive oplært i begge områder.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af akutte synkevurderinger, ADL-vurderinger samt udarbejdelse af genoptræningsplaner for patienter indlagt på forskellige afdelinger.

Inden for det geriatriske speciale er der i højere grad mulighed for at følge patienten gennem hele indlæggelsesforløbet, og her udfører vi ofte ADL-vurderinger. På det medicinske område er fokus i højere grad på akutte synkevurderinger. Vi er dog i en udviklingsproces, hvor vi i stigende grad opsøger relevante patienter til ADL-vurderinger også på de medicinske afdelinger, og dette område er derfor i vækst.

Vi forestiller os at du:

  • Brænder for ergoterapi i hospitalsregi og gerne har erfaring med opgaven
  • Trives i et omskifteligt miljø, og kan holde hovedet koldt trods mange bolde i luften
  • Kan arbejde selvstændigt, og har en nysgerrig tilgang til udfordringer og nye erfaringer
  • Trives på et hospital, og har lyst til at arbejde med alvorligt syge mennesker og deres pårørende i korte patientforløb med mange samarbejdspartnere
  • Er tydelig og præcis i mundtlig og skriftlig kommunikation til mono- og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Er imødekommende, og opsøger et stærkt tværfagligt samarbejde som en naturlig del af det gode patientforløb
  • Har god patient- og pårørendekontakt, og formår at instruere og informere disse parter
  • Interesserer dig for at tilrettelægge intervention ud fra evidensbaseret praksis, og har lyst til at engagere dig i faglig udvikling

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion til både det faglige og arbejdspladsen
  • Erfarne og engagerede mono- og tværfaglige kolleger med en samarbejdskultur, hvor dynamisk sparring og vidensdeling er helt naturligt
  • En hverdag med spændende, afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver
  • Mulighed for at præge den ergoterapeutiske indsats og arbejdsgange samt at indgå i udviklingsarbejde
  • En synlig og tilgængelig ledelse, der har fingeren på pulsen og prioriterer faglig udvikling, samarbejde og trivsel højt
  • En kollegagruppe med høj faglighed og stærkt socialt fællesskab

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt med besættelse 1. september 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og takstnævn.
Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Overterapeut Marie Agnethe Christensen, tlf. 21 45 75 21.

Følg os og få et indblik i hverdagen hos dine kommende kolleger:
- Instagram: fysergobfh
- LinkedIn: Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Se også filmen om Det Samarbejdende Hospital og læs mere om afdelingen via hospitalets hjemmeside.

Ansøgningsprocedure

Send ansøgning og CV med oplysninger om uddannelse, tidligere ansættelser og hvorfor det er netop dig vi skal ansætte til denne spændende stilling via linket til højre.

Ansøgningsfrist: 5. juli 2026
Samtaler forventes afholdt torsdag d. 9. juli 2026 på Bispebjerg Hospital.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Marie Agnethe Christensen
    marie.agnethe.christensen.01@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269248
  • Quick-nr.
    493134
  • Indrykningsdato
    16-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Marie Agnethe Christensen
    marie.agnethe.christensen.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269248
  • Quick-nr.
    493134
  • Indrykningsdato
    16-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ergoterapeut - Vær med til at gøre en vigtig forskel for mennesker, der behandles i retspsykiatrien

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Ergoterapeut

Opslået
23-06-2026

Ansøgningsfrist
12-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

KOM UD TIL OS PÅ DANMARKS SMUKKESTE HOSPITAL: VI SØGER EN FAST ERGOTERAPEUT DER BRÆNDER FOR ORTOPÆDKIRURGI

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Ergoterapeut

Opslået
22-06-2026

Ansøgningsfrist
28-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ergoterapeut til OPUS på Psykiatrisk Center Glostrup - Vil du skabe tryghed, sammenhæng og kvalitet for patienten?

Psykiatrisk Center Glostrup  |  H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndby
Ergoterapeut

Opslået
25-06-2026

Ansøgningsfrist
09-07-2026