Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til Ældresygdomme, klinik på Hvidovre Hospital til fastansættelse i dagvagter 32-37 timer ugentligt

Kan du se dig selv i et spændende job med stort ansvar, hvor patienten i centrum og hvor arbejdsmiljøet er præget af samarbejde, humor og ordentlighed?

Du har nu mulighed for at blive en del af vores dygtige personalegruppe i vores Ældresygdomme, Klinik pr. 1. september 2026 eller efter aftale.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et mindre, men stærkt og velfungerende team bestående af sundhedsadministrativ koordinator, lægesekretærer samt SAK-studerende. Teamet omfatter tre sekretærer i Ældresygdomme, Klinikken Hvidovre – hvor du bliver vores fjerde kollega – to lægesekretærer på Afdeling for Lindrende Behandling samt lægesekretærer tilknyttet vores sengeafsnit i Ældresygdomme.
Hos os er faglig sparring, tryghed og respektfuldt samarbejde en naturlig del af hverdagen. Vi har en kultur, hvor åben dialog og ordentlighed er bærende værdier.

Vores patienter
Vores patienter er ældre mennesker med komplekse forløb, der kræver nærvær og tryghed som centrale elementer. Vi lægger stor vægt på, at patienterne oplever et godt og sammenhængende forløb og mødes med respekt og forståelse.

Din funktion
Din hverdag vil bestå af varierende sekretærfaglige opgaver i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker, studerende og fysioterapeuter og øvrige samarbejdspartnere – både internt og eksternt.
Vi er en mindre klinik, hvor du får en central rolle og en bred opgaveportefølje. Du vil naturligvis få en grundig oplæring, så du føler dig tryg og godt klædt på til opgaverne.

Hvad vi lægger vægt på hos en kommende kollega
Arbejdet stiller krav om faglig selvstændighed, og det er derfor en forudsætning, at du er uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • bidrager positivt til samarbejdet og er en god kollega
  • er fagligt engageret og har lyst til at byde ind i opgaveløsningen
  • er imødekommende og nærværende i din kontakt til patienter og kollegaer
  • er fleksibel og trives i en alsidig hverdag
  • har flair for IT og gerne erfaring med sundhedsplatformen
  • har interesse og forståelse for koordinering af patientforløb

Hvorfor skal du vælge os som din nye arbejdsplads?
Vi arbejder for, at alle oplever:

  • en varieret arbejdsuge, hvor den enkelte er en vigtig og værdsat del af teamet
  • spændende og meningsfulde arbejdsopgaver
  • en god oplæring samt mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et positivt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
  • et professionelt og fagligt stærkt team med godt humør 
  • at oplæring af nye kollegaer og SAK-studerende er en vigtig fælles opgave

Afdeling for Ældresygdomme og Lindrende Behandling
Afdelingen består af tre sengeafsnit med hver deres lægesekretær, klinikker med ambulante patienter og udekørende funktion. Vi er en afdeling med stor lyst til udvikling på tværs af sektorer og specialer og har aktuelt særligt fokus på det nære sundhedsvæsen og det tværsektorielle samarbejde.
Vi udreder, plejer og behandler ældre patienter med kompleks multisygdom, skrøbelighed og polyfarmaci i et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på det enkelte menneske. Vi arbejder målrettet for at skabe en arbejdsplads præget af glæde, tillid og ordentlighed.
Sekretærerne spiller en central rolle i at sikre gode og sammenhængende patientforløb gennem koordinering og overblik.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen:
Sundhedsadministrativ leder Mette Munk mette.munk.soerensen.01@regionh.dk tlf. 21198291. Oversygeplejerske Jimi Juncker jimi.juncker.01@regionh.dk tlf. 3098 8746.
Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag den 16. august 2026.
Samtaler afholdes løbende og senest i uge 35 på Hvidovre Hospital.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for sundhedsadministrativt personale m.fl. indgået mellem RLTN og HK Kommunal med lønindplacering som sundhedsadministrativ koordinator.https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx
Region Hovedstaden arbejder aktivt for ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Dette understøttes blandt andet gennem vores ansættelses- og uddannelsespolitik.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Munk Munk Sørensen
    mette.munk.soerensen.01@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269363
  • Quick-nr.
    493464
  • Indrykningsdato
    24-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Mette Munk Munk Sørensen
    mette.munk.soerensen.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269363
  • Quick-nr.
    493464
  • Indrykningsdato
    24-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi leder ikke bare efter en lægesekretær………….

Gentofte Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
19-06-2026

Ansøgningsfrist
10-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Registreringsansvarlig lægesekretær med lyst til faglig fordybelse og formidling søges til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
22-06-2026

Ansøgningsfrist
30-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet – Glostrup

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansensvej 13, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
10-06-2026

Ansøgningsfrist
28-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Spændende stilling som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator på Bornholms Hospital er ledig

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Lægesekretær

Opslået
10-06-2026

Ansøgningsfrist
01-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien? Vi åbner et nyt ambulatorium i Herlev og søger derfor 2 lægesekretærer/sundhedsadministratorer pr. 1. september 2026

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
26-06-2026

Ansøgningsfrist
12-07-2026