Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Vil du udvikle din karriere i kardiologi? Sygeplejerske søges til Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg hospital!
Hos os får du et 1-årigt onboardingforløb, en mentor og et stærkt fagligt fællesskab, der hjælper dig godt i gang.
Uanset om du er ny i specialet eller kommer med erfaring, tilpasser vi introduktionen til dine kompetencer og dit behov for oplæring. Vi ved, at en god start gør en forskel – både fagligt og menneskeligt.
I Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger vi sygeplejersker, der har lyst til at udvikle sig i et speciale med høj faglighed, komplekse patientforløb og stærkt kollegialt sammenhold.
Her bliver du en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder sammen om at skabe de bedste patientforløb.
Din introduktion
Når du starter hos os, bliver du en del af et 1-årigt introduktions- og onboardingforløb, som alle nyansatte gennemgår.
Her holder vi fokus på din individuelle læring, udvikling og trivsel i afdelingen. Du får tilknyttet en mentor, som følger dig tæt i den første tid, og som du kan sparre med i hverdagen.
Vi ved, at det kræver tid at blive fortrolig med et nyt speciale, nye arbejdsgange og nye kollegaer. Derfor kommer du ikke til at stå alene med opgaver, du ikke er klædt på til.
For os handler onboarding ikke kun om oplæring. Det handler også om at skabe tryghed, faglig selvtillid og et godt fundament for din videre udvikling i afdelingen.
Hvem er vi?
Vi er en stor kardiologisk afdeling med tre sengeafsnit, et daghospital og en Hjerteklynge i akutmodtagelsen. Det giver mulighed for at arbejde med både akutte og kroniske patientforløb og få et bredt indblik i kardiologiens mange facetter.
Vi er omkring 80 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som hver dag arbejder sammen om at skabe høj kvalitet i plejen og de bedste patientforløb.
Vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at stærke relationer er en forudsætning for stærk sygepleje.
Hos os får du
• Et stærkt fagligt fællesskab, hvor du aldrig står alene
• Et 1-årigt introduktions- og onboardingforløb med mentorordning
• Mulighed for undervisning, kompetenceudvikling og specialisering inden for kardiologi
• Erfaring med både akutte og komplekse patientforløb
• Mulighed for på sigt at arbejde på tværs af afdelingens forskellige områder
• Kollegaer, der hjælper hinanden – også på de travle dage
• En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og humor
Dine opgaver
Du bliver en del af plejen og behandlingen af patienter med både akutte og kroniske hjertesygdomme.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
• Observation, monitorering og sygepleje til kardiologiske patienter
• Planlægning og koordinering af patientforløb
• Tværfagligt samarbejde med læger og øvrige samarbejdspartnere
• Patient- og pårørendevejledning
• Bidrag til udvikling af faglig kvalitet og gode patientforløb
I takt med dine kompetencer får du mulighed for at påtage dig mere komplekse opgaver og ansvar.
Hvem søger vi?
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at udvikle sig i et stærkt fagligt miljø og bidrage til det fællesskab, der kendetegner vores afdeling.
Du behøver ikke have erfaring med kardiologi på forhånd. Vi er mere optagede af din nysgerrighed, dit engagement og din lyst til at lære.
Hos os lykkes du bedst, hvis du trives med samarbejde, tager ansvar for dine opgaver og møder patienter, pårørende og kollegaer med nærvær og respekt.
Arbejdstid og vagtplan
Stillingen er på 37 timer om ugen og følger overenskomsten for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1.
Vi arbejder i skiftende vagter, og du skal forvente dag-, aften- og nattevagter. Over en 4-ugers periode vil der typisk være 6-8 aften- og nattevagter.
Der arbejdes hver 3. weekend i 12-timers vagter.
Vi prioriterer dialog om vagtplanlægning og individuelle ønsker, så arbejdsliv og privatliv hænger bedst muligt sammen.
Nysgerrig?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har lyst til at høre mere.
Ring eller skriv til oversygeplejerske Jane Sax Røgind, som gerne fortæller mere om stillingen, afdelingen og hverdagen hos os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs vores 'Vision og referenceramme for sygeplejen: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/hjerteafdeling/job_og_uddannelse/Documents/A4_Publ_Vis.%20og%20ref_%20FINAL%20TRYK.pdf
Se vores to korte film: generelt om Hjerteafdelingen, og specifikt om sygeplejen i Hjerteafdelingen: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/hjerteafdeling/hjerteafdelingen-som-arbejdsplads/Sider/Om%20Hjerteafdelingen.aspx.
Det praktiske
Vi kigger løbende på ansøgninger, og indkalder til samtale. Ansøgningsfrist senest 3.8.26
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Jane Sax Røgind
jane.sax.roegind@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
269376 - Quick-nr.
493500 - Indrykningsdato
25-06-2026 -
Ansøgningsfrist
03-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Jane Sax Røgind
jane.sax.roegind@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
269376 - Quick-nr.
493500 - Indrykningsdato
25-06-2026 -
Ansøgningsfrist
03-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi arbejder med udvikling af korttidssygepleje - vil du være med?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
16-06-2026Ansøgningsfrist
07-07-2026 -
Sygeplejerske med lyst til at arbejde med unge søges
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
24-06-2026Ansøgningsfrist
12-07-2026 -
Er du klar til et job, hvor både hjerte, hjerne og humor får lov at arbejde?
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
15-06-2026Ansøgningsfrist
10-07-2026 -
Sygeplejerske/Cand.scient.san. søges til Ph.d.-stilling med fokus på sammedagskirurgi for skulder og albue
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 8, 2. sal, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
12-06-2026Ansøgningsfrist
16-07-2026 -
Sygeplejerske søges til Hjertecenter Hovedstaden, daghospital Gentofte – Elektive patienter med hjerterytmeforstyrrelser, korte kontakter, højt specialiseret og sygeplejen i fokus
Gentofte Hospital | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
26-06-2026Ansøgningsfrist
13-07-2026