Region Syddanmark
Sydvang 3B, 6400 Sønderborg
Lokalpsykiatri Sønderborg søger en ny kollega
Lokalpsykiatri Sønderborg søger en ny kollega
En af vores kollegaer har valgt at søge nye græsgange og derfor er der en fast 37 timers stilling ledig fra den 1.10.2026 eller efter aftale. Så er du sygeplejerske eller ergoterapeut med psykiatrisk erfaring og kan du se dig selv arbejde i ambulantpsykiatrien, så læs endelig videre.
Vi søger dig, der trives med at arbejde selvstændigt og som værdsætter høj faglighed med fokus på patienten, et stærkt fællesskab og gode grin i frokostpausen.
I lokalpsykiatrien tilbyder vi psykiatrisk ambulant behandling ud fra de nationale pakkeforløb. Vi er organiseret i 2 F-ACT teams og ud over at have egne patienter i behandling, så er vi fælles omkring de patienter som kan have behov for en mere intensiv og fleksibel behandlingsindsats. Vi behandler desuden misbrug og samtidig psykisk lidelse i såkaldte integrerede behandlingsforløb.
Citat: ”Det er en fleksibel arbejdsplads og jeg har mulighed for at udvikle min faglighed”
Vi vægter både det tværsektorielle samarbejde og pårørendesamarbejde, da vi ønsker at skabe sammenhængende forløb for vores patienter.
Hvad kan du forvente hvis du bliver ansat hos os?
Din stilling omfatter selvstændig varetagelse af patientforløb, udekørende arbejde netværks- og teamarbejde. Du vil lave udredninger, screene for psykiatriske symptomer og i et tværfagligt samarbejde, vurdere og behandle dine patienter. Du vil deltage i og selv medvirke til at arrangere netværksmøder med både kommune eller sengepsykiatrien.
1-2 dage i ugen vil du sammen med en kollega varetage F-ACT-vagten. Her tilbydes opsøgende og hurtigere behandling til de ptt. der i perioder kunne have brug for det. Hvad indsatsen skal være, aftales på daglige tværfaglige tavlemøder. Du mødes med dine kollegaer i forskellige mødefora til konferencer, supervision og tværfaglige drøftelser.
Lokalpsykiatrien i Sønderborg er et ambulant behandlingstilbud hvor vi i alt er 34 ansatte.
Vi spænder fagligt bredt da vi prioriterer at arbejde tværfagligt. Vi er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, psykologer, læger og sekretærer. Det giver god mulighed for tværfaglig sparring og vidensdeling samt bedre behandling til patienterne. Vi vægter kvalitet og faglighed og vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og psykologstuderende. Vi ønsker at give de bedste læringsmuligheder for kommende kollegaer.
Citat: ”Vi er gode til at hjælpe hinanden”
Vores hus er en del af det gamle sygehus og bygningerne der er fra 1912, efterlader masser af sjæl i hvert et rum.
Vi søger en kollega der
- Har psykiatrisk erfaring - gerne fra sengepsykiatri
- Trives med at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
- Er reflekterende i forhold til egen og kollegaers praksis
- Sætter patienten i centrum og lægger vægt på pårørendesamarbejde
- Vil støtte op og vejlede sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever
- Har relationsbehandleruddannelse, kognitiv uddannelse eller anden relevant efteruddannelse
- Tager udgangspunkt i recovery i arbejdet med patienterne
- Digitale kompetencer og interesse for anvendelse af IT- og AI-løsninger i klinisk praksis
- Kan arbejde i et miljø hvor der er konstant udvikling og forbedringer i gang
- Har mod på at arbejde selvstændigt
- Har kørekort og egen bil tilgængelig da der kan være udekørende opgaver
- Er god til at struktur og kalenderstyring
Vi kan tilbyde:
- At du bliver en del af et hus med en høj faglighed
- Introduktion og oplæring med mentorordning
- Selvstændige og udviklende arbejdsopgaver, hvor både faglige og personlige kompetencer kommer i spil
- Engagerede, dygtige, søde og sjove kollegaer
- Tværfaglighed
- Et åbent arbejdsmiljø præget af gensidig respekt og tillid
- Undervisning
- På sigt uddannelse i relationsbehandling og kognitiv behandling
- Supervision og relationsbehandlingskonference
- Arbejdstiden ligger inden for rammen kl. 7.30 og 16.00 og enkelte tirsdage i mdr. til 18.00.
- Du har mulighed for, sammen med din leder, at fastlægge din egen arbejdsplan
- Fri i weekender og helligdage
Lokalpsykiatri Sønderborg er en del af Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, SHS. Vi er beliggende ved sygehuset, Sydvang 3B, 6400 Sønderborg.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Funktionsleder Kristine Bender Visby tlf. 24614564, e-mail: Kristine.bender.visby2@rsyd.dk
Ansøgningen sendes elektronisk. Ansøgningsfrist er til og med søndag den 16.8.26 og der afholdes samtaler onsdag formiddag den 19.8.2026.
Håber at høre fra digJ
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Sønderborg -
Kontaktperson
kristine Visby
kristine.bender.visby2@rsyd.dk - Adresse
Sydvang 3B, 6400 Sønderborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
236519 - Quick-nr.
494189 - Indrykningsdato
09-07-2026 -
Ansøgningsfrist
16-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Sønderborg - Adresse
Sydvang 3B, 6400 Sønderborg -
Kontaktperson
kristine Visby
kristine.bender.visby2@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
236519 - Quick-nr.
494189 - Indrykningsdato
09-07-2026 -
Ansøgningsfrist
16-08-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sygeplejerske til Palliativt Sengeafsnit, Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
03-07-2026Ansøgningsfrist
19-08-2026 -
Er du vores nye sygeplejerske? Bliv en del af MS-teamet i M/FAM og oplev variationen i arbejdet med både akutte patienter og specialiseret palliation
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
SygeplejerskeOpslået
06-07-2026Ansøgningsfrist
07-08-2026 -
Sygeplejerske søges – bliv en del af Sengeafsnit F2 på OUH
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 84, 1. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
26-06-2026Ansøgningsfrist
15-08-2026 -
Klinisk vejleder søges til Hæmatologisk afdeling X, vær med til at uddanne fremtidens sygeplejersker
OUH Odense Universitetshospital, Odense | Sdr Boulevard 29, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
10-06-2026Ansøgningsfrist
18-08-2026 -
Sygeplejersker med hjerne (og hjerte) som brænder for tværfaglighed søges til Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme, Grindsted Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
02-07-2026Ansøgningsfrist
22-07-2026