Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Vi arbejder med udvikling af det prægraduate område – vil du være med? Klinisk underviser til Abdominalcenter K
Vil du have indflydelse på, hvordan fremtidens sundhedsprofessionelle uddannes i den kliniske praksis, så har vi stillingen til dig. Da den ene af vores to kliniske undervisere har valgt nye interne udfordringer, søger vi en engageret og fagligt kvalificeret klinisk underviser til Abdominalcenter K pr.01.10.26.
Kort om Abdominalcenter K
Abdominalcenter K varetager udredning, behandling og pleje af patienter med både kirurgiske og medicinske mave tarmlidelser. Centret rummer sengeafsnit, ambulatorier, operationsgang, endoskopiafsnit og akutmodtagelse og tilbyder dermed et varieret og praksisnært klinisk miljø. Vi arbejder ud fra kontaktsygepleje og har et vedvarende fokus på kvalitet, udvikling og refleksion i den kliniske praksis. Faglighed og patientcentrering er grundlæggende værdier, og uddannelse betragtes som en naturlig og integreret del af vores daglige arbejde.
Dine primære opgaver
Abdominalcenter K har hvert år ansvar for uddannelse af mere end 100 sygeplejestuderende, ca. 40 SSA elever samt udvekslingsstuderende. Som klinisk underviser er du synlig og nærværende i klinikken og understøtter de studerendes læring gennem bedside undervisning, refleksion og strukturerede uddannelsesforløb. Du planlægger, koordinerer og kvalitetssikrer de prægraduate uddannelsesforløb i overensstemmelse med gældende studieordninger, regler og lokale retningslinjer. Derudover understøtter og udvikler du kliniske vejledere og oplæringsvejledere gennem sparring, supervision og kompetenceudvikling, ligesom du tilrettelægger og gennemfører undervisning, studie og praktiksamtaler samt deltager i prøver og eksamener. Opgaverne løses i tæt samarbejde med den sygeplejefaglige ledelse, uddannelsesinstitutioner og øvrige kliniske undervisere på tværs af hospitalet.
Hvem er du?
Du er autoriseret sygeplejerske, gerne med specialekendskab, og med min. 5 års klinisk erfaring. Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring fra det prægraduate område. Du har en relevant master eller kandidatuddannelse med pædagogisk profil og trives i rollen som facilitator, sparringspartner og kulturbærer for læring. Du arbejder selvstændigt og struktureret, kan skabe overblik og tryghed i komplekse læringssituationer og har let ved at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer. Du kommunikerer tydeligt og anerkendende og har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af uddannelsesområdet.
Derfor skal du vælge os
I Abdominalcenter K får du en stilling med stor indflydelse og en tydelig rolle i udviklingen af klinisk uddannelse. Stillingen byder på en varieret hverdag med høj grad af selvstændighed og fleksibilitet, hvor dine faglige og pædagogiske kompetencer bringes i spil i tæt samarbejde med engagerede kolleger og ledelse. Du tilbydes en grundig introduktion og solid oplæring og bliver en del af et miljø, hvor uddannelse prioriteres højt og tænkes sammen med den kliniske drift. Stillingen er en stabsfunktion med reference til chefsygeplejersken og giver både mulighed for faglig fordybelse og organisatorisk indsigt.
De første seks måneder er stillingen uden vagtforpligtelse, så du får god tid til at komme godt ind i dine arbejdsopgaver. Herefter indgår du i vagt hver sjette uge (2 aftenvagter) på et fast sengeafsnit efter relevant introduktion.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
• Chefsygeplejerske Kirsten Amsinck, tlf. 24 97 25 94
• Klinisk underviser Camilla Lehmberg, tlf. 24 46 41 93
Ansøgningsfrist: 14. august 2026 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes d. 26. august 2026.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Kirsten Amsinck
Kirsten.Amsinck@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Underviser - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269785 - Quick-nr.
494529 - Indrykningsdato
22-07-2026 -
Ansøgningsfrist
14-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Kirsten Amsinck
Kirsten.Amsinck@regionh.dk - Stillingstyper
Underviser - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269785 - Quick-nr.
494529 - Indrykningsdato
22-07-2026 -
Ansøgningsfrist
14-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Klinisk underviser til Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
UnderviserOpslået
14-07-2026Ansøgningsfrist
09-09-2026 -
Vi styrker den pædagogiske profil og søger to kliniske undervisere med delvis tilknytning til klinikken
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
UnderviserOpslået
06-07-2026Ansøgningsfrist
11-08-2026