Region Midtjylland

Psykiatri Seng O3

Strandpromenaden 35, 8700 Horsens

Kære sygeplejerske. Har du lyst til at blive en del af et Botilbudsteam, hvor du får en central rolle?

Er du sygeplejerske, og har du lyst til at blive en del af et Botilbudsteam med delt ambulant funktion i O3? Her får du en central rolle i at skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af indlæggelse og botilbud.

Vi søger nu sygeplejersker til Botilbudsteamet. Stillingerne er med ansættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.

Botilbudsteamet er forankret i sengeafsnit O3, Regionshospitalet Horsens, men vil have en delt ambulant funktion, således du som primær kontakt for patienterne kan følge dem både under indlæggelse og ambulant efter udskrivelse. Inden opstart i botilbudsteamet vil du gennemgå et introforløb, hvor du blandt andet vil blive introduceret til de faglige rammer og opgaver i botilbudsteamet. Herefter vil du modtage en grundig introduktion til sengeafsnittet.

Indsatsens formål:

  • at optimere samarbejdet mellem bosteder og Regionspsykiatrien Horsens, så den enkelte patient oplever bedre og færre overgange mellem de to tilbud
  • at færre patienter bliver så syge, at psykiatrisk indlæggelse eller tvangsindlæggelse er nødvendigt
  • at mindske antallet af indlæggelsesdage og genindlæggelser for patienter 
  • at mindske anvendelsen af tvangsforanstaltninger for patienter 

Som botilbudssygeplejerske vil du have ansvaret for bl.a. nedenstående:

  • forløbsansvar for specifikke patienter
  • fast kontaktperson for specifikke patienter under indlæggelsen
  • indlæggelsesforebyggende indsatser og opsøgende besøg
  • hyppig kontakt af behandlende karakter
  • videndeling mellem bosteder og Regionspsykiatrien Horsens
  • koordinerende opgaver i overgangen mellem klinik/sengeafsnit/bosted og kommune
  • medvirke til at kvalificere behandling under indlæggelse
  • sundhedsfaglig rådgivning, supervision og undervisning af specifikt personale på bostederne

Din profil:

  • at du er sygeplejerske med erfaring fra det psykiatriske speciale (eller har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, men ikke et krav)
  • at du har lyst og evner til at skabe løsninger på patientens præmisser, og brænder for relationsarbejde med målgruppen
  • at du har kompetencer til at styrke det tværsektorielle samarbejde med dialog som udgangspunkt for samarbejde på tværs af psykiatri og kommune
  • at du er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig

Om Sengeafsnit O3 
Sengeafsnit O3 er et alment lukket psykiatrisk sengeafsnit med 12 sengepladser. Vi arbejder i front med udredning og behandling af alle psykiatriske tilstande hos patienter med akutte og komplekse psykiatriske lidelser, der har brug for de lukkede rammer. Vi arbejder fokuseret med neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU), Safewards og miljøterapi, som er grundstenene i vores arbejde med patienterne. Redskaberne anvender vi aktivt i vores målrettede arbejde med forebyggelse af tvang. 

Vi lægger vægt på imødekommende og anerkendende inddragelse af patienter og pårørende og samarbejder på tværs af faggrupper for at lykkes med kerneopgaven: udredning og behandling af høj faglig kvalitet. Sengeafsnit O3 er derudover kendetegnet ved et engageret, udviklende og inspirerende fagligt miljø.

Ansættelsesvilkår og løn
Arbejdstiden vil fortrinsvis være i dagvagt kl. 07.00-15.00. 
Der vil forekomme aftenvagter eller nattevagter efter ønske.

Weekendarbejde er som udgangspunkt hver 3. weekend i 8 times vagter. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR samt mulighed for lokal løndannelse.

Attester
Vi indhenter almindelig straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger
Kontakt oversygeplejerske Omeid Ghaznavi på tlf. 24 40 80 45, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen til stillingen er torsdag den 29. august 2026. 
Samtaler afholdes løbende. Så vent ikke med at sende din ansøgning


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Omeid Ghaznavi
    omegha@rm.dk
    24408045
  • Adresse
    Strandpromenaden 35, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-09-2026
  • Regionens jobnr.
    65793
  • Quick-nr.
    494667
  • Indrykningsdato
    28-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Strandpromenaden 35, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Omeid Ghaznavi
    omegha@rm.dk
    24408045
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-09-2026
  • Regionens jobnr.
    65793
  • Quick-nr.
    494667
  • Indrykningsdato
    28-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sønderparken søger fagligt stærke og engagerede sygeplejerske

Socialområdet  |  Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Sygeplejerske

Opslået
02-07-2026

Ansøgningsfrist
10-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker til Lever-, Mave-, Tarmsygdomme, Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
03-07-2026

Ansøgningsfrist
02-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vil du være operationssygeplejerske på Øvre Mave-Tarmkirurgisk operationsafsnit, AUH?

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
07-07-2026

Ansøgningsfrist
23-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi opnormerer med endnu en sygeplejerske i Klinik for Retspsykiatri, Viborg – Regionsfunktion.

Aarhus Universitetshospital  |  Søndersøparken, 1, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
02-07-2026

Ansøgningsfrist
10-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske med interesse for behandling til børn og unge med spiseforstyrrelse søges til en fast stilling i et tværfagligt og engageret miljø på Sengeafsnit for Spiseforstyrrelser, S3, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
29-06-2026

Ansøgningsfrist
03-08-2026