Region Sjælland
Lykkebækvej 14, 4600 Køge
Fertilitetsklinikken på Sjællands Universitetshospital, Køge søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
Har du lyst til en hverdag, hvor du både har tæt patientkontakt og arbejder med administrative opgaver, der kræver struktur, koordinering og overblik?
Så er det måske lige præcis dig, vi glæder os til at høre fra.
Som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator bliver du en vigtig del af den daglige drift i Fertilitetsklinikken. Når du er landet i den daglige drift, vil du også få mulighed for at varetage egne ansvarsområder.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
- Trives med at være et centralt kontaktpunkt mellem patienter, medarbejdere og øvrige afdelinger
- Er dygtig til at koordinere henvisningsforløb og skabe overblik, så patienterne er godt forberedte til deres første besøg
- Er god til at vejlede patienter telefonisk og via Sundhedsplatformen, så de føler sig velinformerede og trygge forud for behandlingen
- Arbejder struktureret og sikkert med indkaldelser, registrering og booking
- Bidrager med godt humør og har blik for det gode arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde dig:
- En spændende arbejdsplads, hvor faglig udvikling prioriteres
- Et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde
- Korte kommandoveje og gode muligheder for at få indflydelse på arbejdsgange
- God kollegial støtte, sparring og samarbejde med engagerede kolleger
- Et godt arbejdsmiljø, hvor humor og godt humør er en naturlig del af hverdagen
Om Fertilitetsklinikken
Fertilitetsklinikken er beliggende i lyse og rummelige lokaler i nabofællesskab med Sjællands Universitetshospital, Køge og hører organisatorisk under Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling.
Fertilitetsklinikken varetager udredning af ufrivilligt barnløse og tilbyder forskellige former for fertilitetsbehandling, herunder insemination, reagensglasbehandling og ægdonation. Vi arbejder med de nyeste metoder inden for specialet og har fokus på høj faglig kvalitet og gode patientforløb.
Klinikkens åbningstid er kl. 8.00-15.30 alle ugens dage. Der er planlagt sommerferielukning samt nedsat aktivitet mellem jul og nytår.
Fertilitetsklinikkens personale
Du bliver en del af en sekretærgruppe, som på nuværende tidspunkt består af fire dygtige og engagerede sekretærer.
Vi har et tæt samarbejde med klinikkens øvrige faggrupper og deltager i den daglige tværfaglige konference på lige fod med resten af afdelingen.
De øvrige faggrupper består af:
- 6 læger, heraf en ledende overlæge
- 9 bioanalytikere, heraf en laboratoriefaglig leder
- 9 sygeplejersker, heraf en forskningssygeplejerske
- 1 servicemedarbejder
Arbejdstid
Stillingen er en opnormering på 30-37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest muligt.
Weekend- og helligdagsvagt må forventes.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om hverdagen i Fertilitetsklinikken, er du velkommen til at kontakte:
Lægesekretær Pernille Malta-Müller eller Tenna Follmann Tlf. 4732 1260
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst for lægesekretærer.
Samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgningsfrist: søndag den 13. september 2026.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Janne Malta-Müller
jpma@regionsjaelland.dk - Adresse
Lykkebækvej 14, 4600 Køge - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
054385 - Quick-nr.
495183 - Indrykningsdato
13-08-2026 -
Ansøgningsfrist
13-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 14, 4600 Køge -
Kontaktperson
Janne Malta-Müller
jpma@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
054385 - Quick-nr.
495183 - Indrykningsdato
13-08-2026 -
Ansøgningsfrist
13-09-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Lægesekretær/SAK til Distriktspsykiatrien Næstved, Psykiatrien Syd
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Ringstedgade 41, 4700 Næstved
LægesekretærOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
22-09-2026 -
Lægesekretærer/SAK søges til Ambulatoriet for Hormonsygdomme, MVH
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Fælledvej 7, 4200 Slagelse
LægesekretærOpslået
20-08-2026Ansøgningsfrist
18-09-2026 -
Bliv lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator i Klinisk Onkologisk Afdeling i Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
LægesekretærOpslået
29-08-2026Ansøgningsfrist
15-09-2026 -
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Ambulatorium for Hjerne- og Nervesygdomme, Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Fælledvej 2E, 4200 Slagelse
LægesekretærOpslået
21-08-2026Ansøgningsfrist
13-09-2026 -
Afdeling for Øjensygdomme søger ny kollega til en fast stilling, da en af vores kollegaer går på barsel!
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
LægesekretærOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
14-09-2026