Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab - ergoterapeuter søges til neurologien på Bispebjerg Hospital
Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab - ergoterapeuter søges til neurologien på Bispebjerg Hospital
Er du fagligt velfunderet, trives med ansvar og har lyst til at være en del af en afdeling med et fantastisk tværfagligt samarbejde? Så søg en af stillingerne og få en arbejdsplads, hvor der er høj faglighed, dygtige og erfarne kollegaer og en grundig introduktion.
Kort om stillingerne
Grundet flytning og barsel søger vi 2 ergoterapeuter, der har lyst til at arbejde med vurdering, genoptræning og rehabilitering i neurologien.
Arbejdet foregår både i vores neurologiske akutmodtagelse og på vores rehabiliterende apopleksi afdeling. Du vil primært have patienter med erhvervet hjerneskade i både korte vurderingsforløb og længere rehabiliteringsforløb.
Fælles er, at vi har et stærkt inkluderende tværfagligt arbejdsmiljø, hvor både patienter og de sundhedsfagliges stemmer bliver hørt og inddraget i udredning og forløbsplanlægning.
Der er tale om en fast stilling på 35 t/ugentligt og et vikariat på 37 t/ugentligt.
Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en faglig forskel og derfor er forskning, udvikling og nytænkning en prioritet hos os.
Vi tager ansvar for vores faglige standard bl.a. med implementering af ny viden, behandling og målemetoder samt afholdelse af journalclubs og workshops.
Du bliver en del af vores apo-team, hvor vi er 11 ergoterapeuter og 11 fysioterapeuter. Teamet har stærke faglige og sociale relationer, og vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det.
Teamet er en del af den neurologiske gruppe, hvor vi i alt er 27 terapeuter samt en forsknings- og udviklingsterapeut.
Vi deltager i flere arbejdsgrupper både mono- og tværfagligt med det formål at forbedre og udvikle patientforløbene primært i neurologisk regi. Aktuelt har vi fokus på implementering af FIM, holdtræning samt håndtering af patienter med belastningsreaktioner.
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:
- Akutte ADL- og synkevurderinger af neurologiske patienter med fastsættelse af mål og plan samt anbefaling til videre genoptræningsbehov og udskrivelsesdestination.
- Rehabilitering med yderligere behandling og genoptræning af patienter indlagt med erhvervet hjerneskade.
- Tæt samarbejde med patient, pårørende og det tværfaglige team om patientens rehabiliteringsforløb bl.a. ved deltagelse i DIS (Den Inddragende Stuegang).
Vi forestiller os, at du:
- Brænder for det neurologiske speciale, har kendskab til dysfagi og kognitive dysfunktioner.
- Er fagligt velfunderet, stærk i din årsagsanalyse og kan formidle den mundtligt såvel som skriftligt.
- Trives på et hospital og kan håndtere at arbejde med alvorligt syge mennesker og deres pårørende.
- Kan arbejde selvstændigt og er god til at have overblik og prioritere.
- Har gode samarbejdsevner og ser er det som naturligt at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere i patientforløbene og opgaveløsningerne.
Vi tilbyder:
- Dygtige og engagerede mono- og tværfaglige kolleger, som prioriterer grundig introduktion, faglig sparring og vidensdeling højt.
- En spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer og ansvar, hvor du aldrig står alene.
- Fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den ergoterapeutiske- og rehabiliterende indsats og udviklingsarbejde.
- Positive forventninger til dig, og en ledelse, der prioriterer faglig og personlig udvikling, innovation og trivsel højt.
Vikariatet er fra d. 1-10-2026 eller hurtigst muligt derefter til d. 30-6-2027 med mulighed for forlængelse.
Den faste stilling er fra d. 1-11-2026.
Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet 8-17 på hverdage. Du kommer til at indgå i weekend- og helligdagsvagtordning i et 6 ugers rul. Der er forhandlet lokalt tillæg til vagtordningen.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte overterapeut Charlotte Søgaard Nielsen på telefon 29 17 56 45. Du kan også se meget mere om dine kommende kollegaer på vores instagram: https://www.instagram.com/fysergobfh/
Ansøgning
Ansøgning og CV med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til overterapeut Charlotte Søgaard Nielsen.
Søg stillingerne via linket til højre senest torsdag d. 17. september 2026
Vi forventer at afholde samtaler d. 22. september 2026
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Charlotte Søgaard Nielsen
Charlotte.Soegaard.Nielsen@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
270262 - Quick-nr.
495758 - Indrykningsdato
27-08-2026 -
Ansøgningsfrist
17-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Charlotte Søgaard Nielsen
Charlotte.Soegaard.Nielsen@regionh.dk - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
270262 - Quick-nr.
495758 - Indrykningsdato
27-08-2026 -
Ansøgningsfrist
17-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Fagligt stærke kolleger søges – vær med til at skabe meningsfulde hverdage på Blindecenter Bredegaard
Den Sociale Virksomhed | Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg
ErgoterapeutOpslået
02-09-2026Ansøgningsfrist
23-09-2026 -
Ergoterapeut søges til Ergo- og Fysioterapien på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 24, 2750 Ballerup
ErgoterapeutOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
Ergoterapeut søges til Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg, på Psykiatrisk Center København
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Lygten 37, 2400 København nv
ErgoterapeutOpslået
20-08-2026Ansøgningsfrist
11-09-2026 -
Tværfaglige behandlere søges til opstart af behandlingstilbud i team for psykoterapeutisk dobbeltdiagnose behandling (tidligere APU) på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
ErgoterapeutOpslået
13-08-2026Ansøgningsfrist
06-09-2026 -
Er du sygeplejerske eller ergoterapeut, og vil du være en del af vores OPUS-hus på Psykiatrisk Center København?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Lersø Park alle 112, 2100 København
ErgoterapeutOpslået
31-08-2026Ansøgningsfrist
18-09-2026