Region Hovedstaden
Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
Er du vores nye social- og sundhedsassist i fortrinsvis nattevagter? Her er stillingen med sammenhold, spændende patientforløb og et sundt arbejdsmiljø!
Hos os sætter du hele din faglighed i spil, når du arbejder med det hele menneske – både psykiatriske, somatiske og sociale problematikker.
3 virkelig gode grunde til at søge ind hos os!
- Plads til at være ny. De første par uger er du uden for normering, og der står en mentor klar til at tage imod dig. Er du nyuddannet eller ny i psykiatrien, vil du få et undervisningsforløb, der strækker sig over et år – Godt på vej i psykiatrien.
- Et sundt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på den enkelte medarbejders medindflydelse, medansvar og et godt arbejdsklima.
- Udvikling til den enkelte. Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. gennem kurser.
Hvordan skal du arbejde?
Din primære funktion er at varetage plejen af vores patienter i nattevagterne. Det indebærer f.eks. at:
- skabe rolige vilkår for patienterne, og hjælpe dem til at få en god søvn.
- dokumentere søvnmønstre og andre observationer.
- observere patienternes psykiatriske såvel som somatiske tilstand.
Behandlingen og sygeplejen er baseret på en recovery-orienteret tilgang med kognitiv miljøterapi. Inddragelse af patienter og pårørende er i centrum og vi arbejder ud fra en safewards-orienteret tankegang i afsnittet.
Hvad er vores forventninger til dig?
Du er uddannet og autoriseret social- og sundhedsassistent.
Som person hviler du godt i dig selv og med dine gode kommunikative evner gør du bevidst brug af deeskalerende kommunikation i hverdagen. Derudover:
- har du gode samarbejdsevner, både mono- som tværfagligt, og du kan og har lyst til at arbejde tværfagligt.
- er du omsorgsfuld og robust, og kan skabe trygge og rolige rammer.
- er du fysisk og mentalt i stand til at indgå i tvangssituationer.
- er du nysgerrig, energisk og vil være med til at udvikle den psykiatriske pleje.
- er du fleksibel, ansvarsfuld og kan bevare overblikket i pressede situationer.
- har du erfaring med og lyst til at arbejde med sygeplejefaglig dokumentation.
- har du lyst til at engagere dig i patienterne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling i blandede vagter, med fortrinsvis nattevagter og med weekendvagt hver 2. weekend, og med start den 1. december 2026, eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, eller hvis du vil se afsnittet, er du meget velkommen til at kontakteoversygeplejerske Lene Svendsen på 2034 2228.
Søg stillingen via linket her på siden, senest den 7. oktober 2026.
Du bedes medsende din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbeviser.
Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Vil du vide mere om arbejdspladsen
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Lene Eldrup Eldrup Svendsen
lene.eldrup.svendsen@regionh.dk - Adresse
Esther Ammundsens vej 36, 2400 København - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270748 - Quick-nr.
496988 - Indrykningsdato
23-09-2026 -
Ansøgningsfrist
07-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Esther Ammundsens vej 36, 2400 København -
Kontaktperson
Lene Eldrup Eldrup Svendsen
lene.eldrup.svendsen@regionh.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270748 - Quick-nr.
496988 - Indrykningsdato
23-09-2026 -
Ansøgningsfrist
07-10-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Korte afklarende forløb – er det lige dig? Vi søger en frisk kollega til Akutteamet på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-09-2026Ansøgningsfrist
07-10-2026 -
Vi udvider - og vil have dig med
Rigshospitalet | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
19-08-2026Ansøgningsfrist
11-10-2026 -
Relationsmedarbejder til socialpsykiatrisk botilbud i kombineret dag- og vågen nattjeneste
Den Sociale Virksomhed | Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-09-2026Ansøgningsfrist
09-10-2026 -
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Psykiatrisk Ambulatorium 2025 Hillerød. Vi har fået flere ressourcer og har derfor to faste stillinger og et 1-årigt vikariat
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-09-2026Ansøgningsfrist
01-10-2026 -
Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til Psykiatrisk Center København, Afsnit A1
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
Social- og sundhedsassistentOpslået
17-09-2026Ansøgningsfrist
01-10-2026