Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Radiograf til Røntgen og Skanning, Sjællands Universitetshospital Køge

Vil du være med til at skabe fremtidens billeddiagnostiske afdeling, hvor høj faglighed, fællesskab og lysten til at gøre tingene bedre går hånd i hånd?

Vi søger en ny radiograf til Køge. Måske er du nyuddannet, måske har du mange års erfaring. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og den afdeling, vi sammen er ved at skabe.

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med skiftende vagter og tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale.

Vi er i gang med at skabe noget større

Der sker rigtig meget hos os i disse år. Sjællands Universitetshospital vokser, nye specialer og patientgrupper kommer til, og vi står foran store investeringer i vores teknologiske rammer, blandt andet med mange nye MR- og CT-scannere.

Fra januar 2028 samles de billeddiagnostiske afdelinger i Køge, Roskilde og Næstved. Det giver os en unik mulighed for at skabe et stærkere fagligt og kollegialt fællesskab.

Vi glæder os til et endnu tættere samarbejde med vores kommende kolleger i Roskilde og Næstved. Vi kommer med forskellige erfaringer, traditioner og faglige styrker, og det ser vi som en stor fordel.

Vi kommer ikke med en færdig opskrift på fremtidens afdeling. Den skal vi udvikle sammen, med respekt for hinandens erfaringer og med nysgerrighed på nye muligheder.

Vores ambition er én samlet afdeling med et fælles ansvar, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og bruger vores samlede kompetencer til gavn for patienter og kolleger.

En spændende hverdag med plads til udvikling

Hos os møder du en varieret hverdag med både akutte, indlagte og ambulante patienter. Vi arbejder med MR, CT, UL og konventionel røntgen, og der er mulighed for både faglig fordybelse og udvikling af brede kompetencer.

Vi er nysgerrige på ny teknologi og nye måder at arbejde på. Et eksempel er vores arbejde med Remote MR, hvor radiografer fra både Roskilde og Køge kan gennemføre scanninger på afstand, enten fra Køge eller hjemmefra, mens patienterne bliver undersøgt i Roskilde. Det giver os nye muligheder for at bruge vores fælles kompetencer mere fleksibelt, samarbejde på tværs af matrikler og samtidig sikre, at patienterne kan blive undersøgt tæt på deres hjem.

For os handler udvikling dog ikke kun om ny teknologi. Det handler lige så meget om de små forbedringer i hverdagen, som gør arbejdet lettere og patientforløbene bedre.

Vores hverdag kan være travl og uforudsigelig. Derfor arbejder vi for en kultur med plads til forskellighed, humor, faglige diskussioner og nye idéer. Hvor man kan bede om hjælp, stille spørgsmål og udfordre vaner.

Vi behøver ikke være enige om alting, men vi skal kunne tale ordentligt sammen og have tillid til, at vi arbejder for det samme.

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, sørger vi for et introduktions- og oplæringsforløb, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og behov.

Hvem er du?

Vi søger en autoriseret radiograf, som:

  • Har lyst til at udvikle sig fagligt og dele sin viden.
  • Bidrager til et godt samarbejde og arbejdsmiljø.
  • Møder patienter og kolleger med respekt, nærvær og ordentlighed.
  • Er nysgerrig på nye muligheder og har lyst til at gøre en forskel.

Du behøver ikke kunne det hele fra begyndelsen. Vi lægger stor vægt på din motivation, din faglighed og din lyst til at lære.

Det praktiske

  • Arbejdssted: Røntgen og Skanning, SUH Køge.
  • Arbejdstid: 37 timer ugentligt med skiftende vagter.
  • Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller efter aftale.
  • Ansøgningsfrist: 19. november 2026.
  • Ansættelsessamtaler: 25. november 2026.
  • Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os eller få et indblik i vores hverdag på Instagram @rtgkoge.

Ledende overradiograf Kenneth Fuglevig Grinderslev

93 57 02 13 · kgri@regionsjaelland.dk

Overradiograf Maria Simonsen

93 56 79 93 · marsi@regionsjaelland.dk

Onboardingradiograf Linnea Rejkjær

lrej@regionsjaelland.dk

Vi glæder os til at møde vores kommende kollega. Måske er det dig.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Kenneth Grinderslev
    kgri@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    056332
  • Quick-nr.
    498731
  • Indrykningsdato
    26-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Kenneth Grinderslev
    kgri@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    056332
  • Quick-nr.
    498731
  • Indrykningsdato
    26-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bliv en del af et stærkt og inspirerende team som radiograf på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Radiograf

Opslået
09-10-2026

Ansøgningsfrist
01-12-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bioanalytiker/Radiograf til Nuklearmedicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Radiograf

Opslået
15-10-2026

Ansøgningsfrist
12-11-2026