Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev
Farmakonom til klinisk farmaci på Herlev/Gentofte Hospital
Har du lyst til at bringe din faglighed i spil på nye måder? Hos Klinisk Farmaci på Herlev Hospital bliver du en del af et tværfagligt samarbejde, hvor du samarbejder med blandt andet læger og sygeplejersker, møder patienter og pårørende og formidler din viden om medicin. Vi søger dig, der er nysgerrig, opsøgende, tør formidle din viden og kaste dig ud i nye situationer – også når du ikke har prøvet det før. Du behøver ikke at kunne det hele fra start, men du skal have lyst til at lære og udvikle dig.
Om jobbet
Hos os kan du udfordre og styrke din faglighed samt gøre en forskel for både patienterne og det samlede sundhedsvæsen. Vi arbejder for en bedre, mere rationel og sikker brug af lægemidler på hospitalet.
I Klinisk Farmaci bliver du en del af en tværfaglig hverdag, hvor du samarbejder tæt med farmakonomer, farmaceuter, læger, sygeplejersker og andre faggrupper. Du skal bringe din farmakologiske viden i spil, dele din faglighed og formidle viden om medicin, så den giver mening for dem, du samarbejder med – og for patienterne.
Vi lægger vægt på gode kommunikative evner og på, at du har lyst til at formidle og undervise på tværs af faggrupper. Det kan både være i den daglige dialog med klinikken, i samtaler med patienter og pårørende og ved undervisning for større grupper sundhedsfaglige.
Vi er omkring 45 kolleger i Klinisk Farmaci på Apoteksenheden på Herlev-Gentofte Hospital. Vi arbejder i teams, der giver mulighed for indflydelse på dine opgaver og din daglige struktur.
Vores enhed er kendetegnet af fokus på kvalitet, tværfagligt samarbejde, patientsikkerhed og værdi for patienten.
Klik på linket og få indsigt i en potentiel karriere hos os!
Vores medarbejdere siger
- ”Jeg synes der er et godt kollegialt sammenhold på Herlev/Gentofte matriklen. Der er mulighed for at kaste sig over mange forskellige fagområder, som man kan specialisere sig indenfor.”
- “Min højeste prioritet, dengang jeg søgte jobbet, var klart at være med til at spille de forskellige professioner på et hospital, gode. Samspillet medfører en større patientsikkerhed, hvilket er en faktor som er meget tilfredsstillende for min hverdag.”
Arbejdsfunktioner og -indhold
Vores hverdag byder på opgaver i Medicinmanagement og Medicinservice, som i nogle tilfælde smelter sammen. Du skal kunne varetage begge funktioner og får grundig oplæring heri.
Du vil arbejde tæt med farmakonomer og farmaceuter på Apoteksenheden samt det kliniske personale på afdelingerne.
Medicinmanagement:
- Dispensering og administration af medicin til indlagte patienter samt pakning af medicin ved udskrivelse. Da ikke alle patienterne selv kan tage medicinen, skal du være indstillet på at hjælpe dem
- Faglig sparring med læger, plejepersonale og kollegaer omkring patientens medicin, samt samarbejde med patienten selv
- Bringe din farmakologiske viden i spil og udvikle dine kommunikationsevner
- I Medicinmanagement er den daglige mødetid klokken ca. 07.00 - 14.24
- Efter en eventuel jobsamtale, vil der være mulighed for at følge en farmakonom i medicinmanagement, for at afprøve om det er noget for dig.
Medicinservice:
- Indgå i dialog med afdelingens personale mht. valg af lægemidler samt besvarelse af lægemiddelrelaterede spørgsmål fra klinikken.
- Bringe din farmakologiske viden i spil og udvikle dine kommunikationsevner
- Sikre at de nødvendige lægemidler er til rådighed med blik for optimal økonomisk anvendelse, mindre spild og lagerstyring af afdelingernes lægemidler
- Kontrollere at medicinen bliver opbevaret korrekt og føre udløbskontrol
- I Medicinservice er den daglige mødetid klokken 8.00 – 15.24
Uanset om du arbejder med Medicinmanagement eller Medicinservice, er dialog og formidling en central del af jobbet. Du skal have lyst til at dele din viden og gøre den anvendelig for andre – både i den daglige kontakt med klinikkens personale og i undervisningssituationer, hvor du formidler til læger, sygeplejersker og andre faggrupper.
Du skal også kunne møde patienter og pårørende med åbenhed og nysgerrighed og tilpasse din kommunikation til den enkelte. Du behøver ikke at være erfaren i kommunikation og undervisning fra start, men du skal have mod på at stå frem, tage ordet og udvikle dine formidlingskompetencer i praksis.
På Apoteksenheden er vi cirka 45 kollegaer, som er organiseret i fire teams. Vi samarbejder på tværs, er fælles om opgaven og har mulighed for at tage særlige ansvarsområder og præge udviklingen af vores arbejde. Vi står samtidig over for nye muligheder i forbindelse med både fusionen og sundhedsreformen, som giver anledning til at være nysgerrige på, hvordan vi løser vores opgaver, og hvordan vi kan udvikle vores faglighed og samarbejde.
Vi leder efter dig, der både har fagligheden og modet til at bringe den i spil
Du …
- er motiveret for at udvikle dig fagligt og kommunikativt i en omskiftelig hverdag.
- tør tage ordet, stille spørgsmål og kaste dig ud i nye situationer – også når du ikke har prøvet det før
- er nysgerrig, initiativrig og har gåpåmod, samtidig med at du er lydhør over for andre og prioriterer det gode samarbejde
- har gode kommunikative evner og kan formidle faglig viden klart og engagerende – både mundtligt og i dialog med andre
- har lyst til at undervise og dele din viden med læger, sygeplejersker og andre faggrupper, også når det indebærer at stå foran en større gruppe
- kan kommunikere med patienter og pårørende på en imødekommende og forståelig måde
- trives med selvstændige opgaver, kan bevare overblikket og bidrager aktivt til fællesskabet
- behøver ikke at have erfaring fra Klinisk Farmaci og må gerne være nyuddannet
Vi tilbyder
- En virkelighed hvor du gør en forskel for den enkelte patient, den samlede kvalitet og patientsikkerhed
- Tværfagligt samarbejde og netværk tæt på klinikken, hvor du fordyber dig i specialer og bringer din viden i spil i dialog med blandt andre læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle.
- En arbejdsplads i udvikling, hvor fusionen og sundhedsreformen åbner for nye perspektiver på vores opgaver og samarbejde, og hvor du kan være med til at forme fremtidens kliniske farmaci.
- Plads til at ansvar og præge udviklingen – både i dine daglige opgaver og gennem særlige ansvarsområder og udviklingsinitiativer.
- Et stærkt fagligt fællesskab med cirka 45 kolleger i Klinisk Farmaci og adgang til et stort apotek med mange fagligheder, specialer og muligheder for samarbejde på tværs.
- Udvikling af faglighed gennem grundig oplæring, løbende læring og fordybelse i forskellige fagområder inden for klinisk farmaci
- Gode rammer for arbejdslivet med fleksordning, betalt frokostpause, god pension og weekendvagter som udgangspunkt hver fjerde weekend.
- Medarbejderfordele som billig massage, idrætsforeninger, træningsfaciliteter og gratis cykelservice.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer/uge mandag til fredag og med weekendarbejde i dagvagt, som i udgangspunkt er hver 4. uge. Arbejdstiden kan ligge mellem kl. 7-18
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst:
- Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1
Stilling:
- Farmakonom
Udover startlønnen kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er mandag den 9. november. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. januar 2027.
Vi forventer at afholde løbende samtaler.
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Tine Yun Franzmann på tine.yun.franzmann@regionh.dk eller tlf. 21338171
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Apotek -
Kontaktperson
Tine Yun Yun Franzmann
tine.yun.franzmann@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev - Stillingstype
Farmakonom - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271415 - Quick-nr.
498771 - Indrykningsdato
26-10-2026 -
Ansøgningsfrist
09-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Apotek - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Tine Yun Yun Franzmann
tine.yun.franzmann@regionh.dk - Stillingstype
Farmakonom - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271415 - Quick-nr.
498771 - Indrykningsdato
26-10-2026 -
Ansøgningsfrist
09-11-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Klinisk Farmakonom til Amager og Hvidovre Hospital
Region Hovedstadens Apotek | Marielundvej 25, 2730 Herlev
FarmakonomOpslået
23-10-2026Ansøgningsfrist
09-11-2026 -
Farmakonom til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
FarmakonomOpslået
19-10-2026Ansøgningsfrist
13-11-2026