Region Midtjylland

Psyk Psykiatrisk Klinik Randers

Østervangsvej 28, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers

Vil du arbejde med mennesker med psykoselidelse? Så er det lige dig vi mangler - Psykiatrisk Klinik Randers søger en sygeplejerske til Team for Psykose

Der er tale om fastansættelser på 37 timer/ugen med opstart d. 1.1.2026.

I Team for Psykose i Klinik Randers arbejder vi målrettet med tidlig intervention, relationsarbejde og sammenhængende behandlingsforløb. Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at indgå i et specialiseret og velfungerende tværprofessionelt team med høj faglighed og stærkt kollegialt samarbejde – og hvor der er gode muligheder for faglig udvikling.

Vi søger en sygeplejerske til at varetage behandlingen af psykosepatienter eller prævalent skizofreni. Du vil være primærbehandler for patienter i teamet, samt deltage i gruppetilbud og andre opgaver i klinikken alt efter dine kompetencer og lyst.

Om Team for psykose

Team for psykose består af sygeplejersker, sosu-assistenter, ergoterapeut, læger og psykologer. Vi har også socialrådgiver fast tilknyttet.

I Team for psykose leverer vi behandling på højt fagligt niveau, tilpasset den enkelte patients behov. Vi arbejder godt sammen i teamet om de komplekse patientforløb. Vi arbejder tæt sammen med sengeafsnit omkring sammenhængende patientforløb. Behandlingen består af medicinsk behandling, psykoedukation (individuelt eller i gruppe), psykoterapeutiske metoder tilpasset den enkelte patient ved primærbehandler eller psykolog, pårørendeinddragelse (herunder psykoedukation til pårørende i gruppe) og tværsektorielt samarbejde.

Mød én af vores sygeplejersker og hør om en dag i Klinikken: En dag som sygeplejerske i Team for psykose, Klinik Randers

Lidt om Klinik Randers:

I Klinik Randers tilbyder vi udredning og behandling til voksne patienter med psykoselidelser, personlighedsforstyrrelser, affektive lidelser, demens, dom til behandling eller dobbeltdiagnoser. 

Klinikken er delt ind i teams efter arbejdsområde, men vi samarbejder på tværs og har mange faglige kompetencer samlet under ét tag. Vi prioriterer at fastholde et højt fagligt niveau hos medarbejderne, hvorfor der er mulighed for forskellige former for kompetenceudvikling i klinikken. Vi er stolte af at have mange erfarne medarbejdere og en meget begrænset udskiftning i medarbejdergruppen. 

Vi søger sygeplejersker med følgende kvalifikationer:
•    primært erfaring med behandling af patienter med psykose, men også gerne bred psykiatrisk erfaring
•    evne til at tilrettelægge behandlingsforløb i et tværfagligt team i samarbejde med behandlingsansvarlig læge
•    gode kommunikations- og samarbejdsevner
•    er god til at koordinere opgaver med sengeafdelingerne og eksterne samarbejdspartnere
•    personlig robusthed med evne til at bevare overblikket i akutte situationer
•    evne til at etablere og fastholde en behandlingsrelation til svært syge patienter
•    kan varetage psykoedukation- og vejledningsopgaver inden for psykiatrisk sygepleje
•    er dynamisk, struktureret og fleksibel
•    har erfaring med den elektroniske patientjournal
•    Er omstillingsparat og evt. med lyst til at påtage sig nye opgaver udover primærbehandlerrollen (som f.eks. daglig vejledning, kvalitetsarbejde, depotgivning i vores depotambulatorium eller varetagelse af indledende samtaler)
•    er god til dokumentation
•    har kørekort

Vi kan tilbyde:
•    At du bliver en del af et meget velfungerende psykoseteam, med et godt samarbejde og masser af gode grin
•    Fokus på det gode arbejdsmiljø med fælles frokost, temadage, sygeplejefaglige møder hver 3 måned med fokus på udvikling af den psykiatriske sygepleje
•    Indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde og din arbejdstid
•    Fokus på psykologisk tryghed
•    Fast supervision
•    Onboarding og oplæring, så du føler dig rustet til dine opgaver
•    Stort fokus på sikkerhed; vi har udarbejdet procedurer til, hvordan vi bedst passer på hinanden 
•    Mulighed for hjemmearbejde under hensyn til driften og efter aftale med eget team og funktionsleder.
•    Flextid

Arbejdet foregår i dagstid på hverdage.

Arbejdspladsen stiller biler til rådighed. 

Har du lyst til at høre mere, eller vil du komme forbi til en uforpligtende rundvisning, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til teamkoordinator Anders Mose (andems@rm.dk) eller Oversygeplejerske  Evy Lanng på 7847 5450. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen i vores team!

Frist for ansøgning: 19/11-26 

Samtaler afholdes mandag i uge 48

Du kan se mere om det at arbejde som sygeplejerske i en klinik i "introduktionssporet" på www.psykiatriakademiet.rm.dk 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 

Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere. Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden

 


Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Evy Lanng
    evylanng@rm.dk
    +4578475410
  • Adresse
    Østervangsvej 28, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    67272
  • Quick-nr.
    498958
  • Indrykningsdato
    29-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Østervangsvej 28, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
  • Kontaktperson
    Evy Lanng
    evylanng@rm.dk
    +4578475410
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    67272
  • Quick-nr.
    498958
  • Indrykningsdato
    29-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Øvre Mave- Tarmkirurgisk operationsafsnit søger ny kollega - er det dig? AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
08-10-2026

Ansøgningsfrist
17-11-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Klinik for Akut Psykiatri søger sygeplejerske til stilling i Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Søndersøparken, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
02-11-2026

Ansøgningsfrist
22-11-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker til Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
30-10-2026

Ansøgningsfrist
10-12-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Brug hele din sygeplejefaglighed i psykiatrien - bliv sygeplejerske på Sengeafsnit 4, Afdeling for Depression og Angst, AUH

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
04-11-2026

Ansøgningsfrist
10-12-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

For at blive mere effektive på det affektive område, så søger vi en sygeplejerske med erfaring indenfor affektive lidelser til Psykiatrisk Klinik Djursland – en del af Regionshospitalet Randers – og en arbejdsplads ganske tæt på Aarhus.

Regionshospitalet Randers  |  Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde, Danmark, 8410 Rønde
Sygeplejerske

Opslået
22-10-2026

Ansøgningsfrist
13-11-2026