Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Telegrafvej 5, 2750 Ballerup

Akutberedskabet søger erfarne sygeplejersker til AMK-Vagtcentralen 1-1-2 pr. 1. marts 2026 (eller efter aftale)

AMK-vagtcentralen er i spændende udvikling – vi løser flere og flere forskelligartede opgaver: blandt andet udekørende vaccinationsindsatser, Behandlingspladsen på Rådhuspladsen, udvikling af en akut-psykiatrisk 1-1-2-linje (2026) og selvfølgelig vores kerneopgave – den akutte sundhedsfaglige visitation af 1-1-2 opkald.

Derfor har vi nu mulighed for at byde en ny kollega velkommen i rollen som sundhedsfaglig visitator på AMK-vagtcentralen.

Stillingen henvender sig til dig, der har solid klinisk erfaring som sygeplejerske og lyst til at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer i det præhospitale område. Du bliver en del af et velfungerende team i blandede vagter og med weekendvagt hver 2.–3. weekend, 30–37 timer om ugen.

Brug din erfaring på en ny måde

Som sundhedsfaglig visitator på AMK-Vagtcentral får du mulighed for at udfordre dig selv og bringe dine sygeplejefaglige kompetencer i spil på en anderledes og meningsfuld måde.

Kerneopgaven er akut sundhedsfaglig visitation og vejledning af borgere, der ringer 1-1-2. Opkaldene spænder bredt i både kompleksitet og karakter – det kræver, at du hurtigt og sikkert kan vurdere borgerens behov og træffe beslutninger med afsæt i ABCDE, struktureret symptomafdækning og din kliniske erfaring.

Vi ser gerne, at du har bred klinisk erfaring – gerne fra akutområdet, anæstesi, intensiv eller beslægtede specialer.

Du håndterer ét forløb ad gangen. Ikke alle opkald handler om liv eller død, men hver samtale kræver din fulde opmærksomhed, faglighed og evne til at skabe tryghed i en akut situation.

Et selvstændigt arbejde – i stærkt fællesskab

Selvom arbejdet er selvstændigt, står du aldrig alene. Du bliver en del af et erfarent og hjælpsomt team med kollegaer, vagtledere og akutlæger, som altid er til rådighed.

Vi ved, at arbejdet kan være følelsesmæssigt krævende – derfor prioriterer vi fastlagte pauser, supervision, debriefing og adgang til psykolog.

Se hverdagen på vagtcentralen – video fra dine kommende kolleger

Få et indblik i opgaverne og oplæringen gennem denne video: Klik her for at se videoen

En arbejdsplads med høj faglighed og godt arbejdsmiljø

På AMK-Vagtcentral bliver du en del af et stærkt fællesskab medsygeplejersker, paramedicinere og læger, som alle brænder for at gøre en forskel.

Vi har et godt kollegialt sammenhold med fokus på faglig sparring, respekt for hinandens indsigt – og en kultur præget af åbenhed, anerkendelse og humor.

Oplæring og udvikling

Din introduktion strækker sig typisk over 6-8 uger og inkluderer undervisning, sidemandsoplæring og observationsvagter i ambulancetjenesten.

Du følges tæt af en faglig koordinator og erfarne mentorer, som sikrer en tryg og grundig opstart.

Vi prioriterer løbende faglig opkvalificering og udvikling, så du altid er godt klædt på til opgaven.

Om Akutberedskabet

Akutberedskabet dækker Region Hovedstadens præhospitale indsats og består af:

  • AMK-vagtcentralen 1-1-2
  • Akuttelefonen 1813
  • Ambulancetjenesten

Dine opgaver vil være på AMK-Vagtcentralen i Ballerup.

Praktisk info

  • Arbejdsplads: Telegrafvej 5, Ballerup
  • Arbejdstid: 8, 10 og 12 timers vagter, hver 2. eller 3. weekend
  • Uniform: Der anvendes funktionstøj i operative områder
  • Løn: Efter gældende overenskomst
  • Stillingsomfang: 30–37 timer ugentligt
  • Ansøgningsfrist: 5. januar 2026

Samtaler afholdes løbende.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure. Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller vil du høre mere om stillingen? Så kontakt sektionskeder Henrik Monrad Winkel, tlf. 20484127, henrik.monrad.winkel@regionh.dk eller kvalitetskoordinator Susanne K.P. Dibbern, tlf. 24 97 88 10, susanne.katrine.dibbern.01@regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Susanne Dibbern
    susanne.katrine.dibbern.01@regionh.dk
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    266089
  • Quick-nr.
    485489
  • Indrykningsdato
    19-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    05-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Susanne Dibbern
    susanne.katrine.dibbern.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    266089
  • Quick-nr.
    485489
  • Indrykningsdato
    19-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    05-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til lungemedicinsk ambulatorie Gentofte Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 3 , ST, 2900 Gentofte
Sygeplejerske

Opslået
10-12-2025

Ansøgningsfrist
30-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du klar til at gøre en forskel i ældrepsykiatrien? Psykiatrisk Center Ballerup søger en sygeplejerske til vores døgnafsnit

Herlev og Gentofte hospital  |  Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
15-12-2025

Ansøgningsfrist
09-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv Bornholms Hospitals næste operationssygeplejerske

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
18-12-2025

Ansøgningsfrist
18-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du klar til at arbejde med kroppens allerstørste kontrolcenter?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
12-12-2025

Ansøgningsfrist
04-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til vores F-ACT-team i Helsingør

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Sygeplejerske

Opslået
03-12-2025

Ansøgningsfrist
09-01-2026