Region Hovedstaden
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Gentofte matriklen søger operationssygeplejersker til stillinger på centralt operationsafsnit med interesse i knæ og hofte alloplastik
Er du interesseret i operationssygepleje og har du mod på at udøve sygepleje i de korte patientkontakter, så har vi en fast stilling til dig – gerne på 37 timer ugentligt, men andet kan aftales.
I efteråret 2025 åbnede Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte. Her samler Region Hovedstaden de ukomplicerede elektive ortopædkirurgiske operationer. Centeret er starter op med hofte- og knæalloplastikker, som er det største område indenfor elektiv ortopædkirurgi. Centeret skal medvirke til udvikling og innovation af elektive forløb i hele regionen.
Uanset om du har - eller ikke har erfaring indenfor operationssygeplejen, så grib muligheden og bliv en del af vores spændende afdeling. Centraloperationsafsnittet yder sygepleje af høj faglig kvalitet til både elektive og akutte operationspatienter indenfor ortopædi og urologi.
Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 600 ansatte. Afdelingen er organiseret både på Herlev og Gentofte Hospital med fælles cheflæge og 2 chefsygeplejersker samt rummer et velfungerende, tværgående forskningsafsnit.
Vi er ca. 60 engagerede og fagligt dygtige operationssygeplejersker, fordelt i flere forskellige specialer. Vi søger nye kollegaer til faste stillinger, da vores afdeling skal åbne flere ortopædkirurgiske operationslejer. Vi arbejder ud fra hospitalets vision ”Godt behandlet”, hvor godt behandlet er gældende for både patient, pårørende og personale. Vi bestræber os på at udøve de bedste operationsforløb for patienten, hvor den enkelte patient er i centrum ved hver eneste operation.
Her på Centraloperationsafsnittet prioriterer vi faglig udvikling højt og udover din individuelt tilrettelagte oplæring, arbejder vi målrettet sammen med dig om de nationale kompetencekort for både nye og erfarne operationssygeplejersker.
Knæ- og hoftealloplastik kirurgien på Gentofte laver både primær og revisions alloplastikker, hvor revisionerne kan være både elektive eller akutte. Alloplastik sektionen er regionens største med omkring 1800 operationer sidste år.
Afdelingen arbejder med, at alle operationssygeplejersker på sigt erhverver sig kompetencer indenfor 2 specialer eller mere.
Vi lægger vægt på:
- Gode, effektive og sammenhængende patientforløb
- Høj kvalitet i behandlingen
- Medarbejderinddragelse
- Aktiv deltagelse i udvikling
Vi tilbyder:
- Deltagelse i faglige netværk
- Fokus på klinisk operationssygepleje, udvikling, forskning og uddannelse
- Individuelt intro- og oplæringsprogram
- Fokus på kompetenceudvikling – i form af de nationale kompetencekort.
- Fokus på god trivsel i afdelingen
- Engageret personaleteam, der værdsætter et godt tværfagligt samarbejde
og arbejdsmiljø - Højt informations- og undervisningsniveau
Dine kompetencer:
- Du har lyst til at arbejde med operationssygepleje
- Du må gerne have viden om/og have taget kompetencekort for operationssygeplejersker
- Du må gerne have erfaring med at oplære kollegaer indenfor operationssygeplejen
- Du må gerne have taget relevante kurser indenfor for operationssygepleje, f.eks. diplommodul for erfarne/uerfarne operationssygeplejersker
- Du vil gerne være med til at udvikle og styrke operationssygeplejen i afdelingen
- Du er interesseret, nysgerrig og opsøgende
- Du ser muligheder og vil gerne være med til at udvikle effektive og gode
patientforløb - Du er fleksibel, entusiastisk og har gode samarbejdsevner
- Du vil bidrage positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet i afdelingen
- Du har lyst til faglige udfordringer
Ansættelsesvilkår:
Som udgangspunkt arbejder vi i dagvagt på hverdage og arbejdstiden er kl. 07.30-15.10 + senvagt til kl. 16.10 eller 16.30.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ikke ledende personale på Sundhedskartellets område med mulighed for forhandling i relation til dine kompetencer.
Et af målene i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske, Charlotte Steffensen 38 67 38 26
Ansøgningsfrist 16.02.2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital -
Kontaktperson
Charlotte Lisbeth Steffensen
Charlotte.Lisbeth.Steffensen@regionh.dk - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266787 - Quick-nr.
487092 - Indrykningsdato
30-01-2026 -
Ansøgningsfrist
16-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Charlotte Lisbeth Steffensen
Charlotte.Lisbeth.Steffensen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266787 - Quick-nr.
487092 - Indrykningsdato
30-01-2026 -
Ansøgningsfrist
16-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Trives du i specialiseret kirurgisk sygepleje? Så KIG med…..
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
15-01-2026Ansøgningsfrist
16-02-2026 -
Er du vores nye assisterende afsnitsleder?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 26, 2650 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
05-02-2026Ansøgningsfrist
26-02-2026 -
Åbent psykiatrisk døgnafsnit 2711 søger dig der er på vej til eller er klinisk sygeplejespecialist
Nordsjællands Hospital | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
27-01-2026Ansøgningsfrist
20-02-2026 -
Vil du være en del af et stærkt og erfarent team? – og vil du have chancen for en karriere på landets største hæmatologiske afdeling?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
27-01-2026Ansøgningsfrist
18-02-2026 -
KLINISK SYGEPLEJESPECIALIST TIL AFDELING FOR INTENSIV BEHANDLING AF NYFØDTE OG MINDRE BØRN PÅ RIGSHOSPITALET
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
16-02-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026